Som så mange andre steder i Østersø-regionen, truer de mange sæler nu også de finske fiskere på deres erhverv. De ønsker nu EU’s forbud mod salg af sæler og produkter herfra fremover istedet, frit må sælges og omsættes i alle EU lande, for at få bragt bestanden ned.
Med en åbning for salget af sæl-produkter i hele EU, håber den finske fiske-organisation CFAG, at sætte skub i reguleringen af de glubske og grådige sæler, der nu i størrelse og antal direkte konkurrerer med fiskerne om deres sparsomme fiske-kvoter.
Fiskeri-organisationen har sendt et brev direkte til EU’s fiskeri-kommissær Virginijus Sinkevičius, hvor de finske CFAG’er fremhæver den vigtige rolle, som de små kystfiskere spiller langs kyststrækningen ud mod Østersøområdet. De er truet på deres eksistens og deres erhverv, så med brevet ønsker de finske kystfiskere, at sende en utvetydig opfordring til EU-Parlamentet og kommissæren om, at bidrage med lovgivning, så handelsforbudet for sæl-produkter i Den Europæiske Union kan blive afskaffet. Hvilket ifølge den finske fiskeri-organisation effektivt vil nedbringe antallet af sæler i Østersøen.
I deres brev til kommissæren skriver de blandt andet, »Vi har bemærket, at du i dine indlæg ofte beretter om at den nedadgående tendens i fiskeriet i Europa, kun omhandler nogle få områder indenfor fiskeriet. Det kan være fiskere der er afhængige af torskefiskeriet eller lokale ændringer i driftsomkosninger og strukturelle problemer samt i nogle tilfælde overfiskning men også svage markedsføringsstrategier. Alle disse årsager er for de finske fiskere ikke de væsentligste. Her er man mere direkte truet af det voksende antal sæler og skarv i det baltiske område.
Derfor mener den fiske Fiskeri-organisation, at det er vigtigt og altafgørende, at EU-Kommissionen og Parlamentet mere specifikt undersøger de spørgsmål og udfordringer man har i Østersøregionen, som skitserede i brevet til EU fiskekommissæren.
Det Bæredygtigt og Skånsomme fiskeri straffes af sæler og skarv
Og det får oftest kun et skuldertræk til overs fra myndighedernes side, når problemet bringes op. Men Østersøens kystnære fiskeri er et håndens erhverv af natur, med små og mindre fartøjer på kun mellem 5 til 6 meter, der overvejende bruger passive redskaber med ingen eller meget ringe miljøpåvirkning. Det drejer sig om garn og langliner, der næsten udelukkende bruges i de kystnære farvande. Fiskerierne her er næsten uden undtagelse familieejet og har ikke en chance for at ansætte medhjælpere. Det er helt almindeligt her, at man deles om opgaverne med at mens det ene familiemedlem fisker, arbejder det andet med at behandle fangsten og det direkte salg.
Kystfiskeriet koncentrerer sig ikke om nogen enkelt fiskeart, men omhandler fiskeri af indtil flere arter, sæsonafhængigt udefra et økonomisk perspektiv. Dette mindre fiskeri er vigtigt for kystområderne, så man kan forhindre affolkning af området samt sikre en vis vitalitet langs kysterne her.
Spørgsmålet om sæl- og skarvskader på redskaber og garn er rapporteret i en lind strøm til Kommissionen ved flere lejligheder. Og organisationen for de sæl-ramte fiskere påpeger videre, at kommisærens ofte henviser til, at virkningerne af sælernes hærgen kan afhjælpes ved foranstaltninger der skal forhindre og sikre mod mindre skader, ved en form for kompensation.
De pæne ord fra fiskerikommissæren fra EU om alle de nævnte foranstaltninger og indførte politikker er utvivlsomt vigtige og nødvendige, men desværre er de i den nuværende situation ikke tilstrækkelige. På trods af alle anstrengelser er det ikke lykkedes for fiskerne, at komme krisen til livs. Tværtimod oplever de fleste, at det mindre kystfiskeri helt forsvinder i stedet for langs Østersøens kyster. Ligemeget hvor pæne og flotte ord er. Ord der ofte formes i udtalelser fra flere EU politikeres side.
Fisk er godt for folkesundheden – men den skal også fanges
Så den krise, som fiskerne hver dag står overfor på havet, påvirker i høj grand også forbrugerne. For fisk ilandbragt, bidrager i høj grad til den positive sundhedsmæssige udvikling i befolkningen, men spiller også en rolle i fødevaresikkerheden. Især nu, hvor man lider under Corona-pandemien, er det meget vigtigt med den lokale sikkerhed omkring fødevarerne. Dette viser også samtidig vigtigheden af fiskeriet, og en økonomisk kompensation her løser ikke problemet alene. Den økonomiske kompensation, der udbetales til fiskere, der lider af sæl- og skarvskader, er ikke en løsning i sig selv og bringer ikke fisken frem til forbrugernes spiseborde.
Sidste år blev der alene observeret omkring 38.100 sæler i Østersøområdet, hvilket betyder at det estimerede tal for antallet af sæler ligger på omkring 47.650 og 63.535 sæler. Den baltiske gråsæl-bestand er nu næsten 5 gange større end det LRL-mål, som HELCOM (den mellemstatslig kommission, som styrer og administrerer Helsingforskonventionen) har sat.
I november 2019 offentliggjorde Natural Resources Institute Finland en rapport, »Effekten af sæler og skarv, som Østersøens kommercielle fiskere har oplevet.« Rapporten konkluderer at fiskerne bredt deler den samme oplevelse i Østersøregionen, at sælernes og skarvens hærgen ofte er en alvorlig hindring for fiskernes overlevelse. Så hvis der skal gøres fremskridt på dette område kræver det et bredt samarbejde på tværs af grænserne, både regionalt og internationalt.
Den finske fiskeri-organisation opfatter Europa-kommissionens arbejde, som ét der støtter og fremmer det ansvarlige fiskeri for miljøet og havet samt for fiskene. Derfor sender organisationen også denne appel om at hjælpe fiskeriet i Østersøen og samtidig sikre de små Østersø-fiskeriet langs kysten.
Forslag der kan være med til at understøtte dette:
- Afskaffelse af handelsforbuddet for sæl-produkter i Den Europæiske Union
- Anerkende betydningen af det arbejde, der sigter mod en bæredygtig balance mellem traditionelt kystfiskeri og det bæredygtige niveau af sæler og skarver, herunder økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter.
- være på udkig efter yderligere muligheder for at reducere den grå sæl-bestand, så den rammer et bæredygtigt niveau. Forvaltningsplanen for baltiske sæler (2007) er baseret på statistikker fra 2005.
- At forene og forenkle fortolkningen af Kommissionens retningslinjer for undtagelser i henhold til artikel 9 i fugledirektivet. Kormorant-klausulen fortolkes i øjeblikket vidt forskelligt af landene i Østersøregionen, hvilket fører til juridisk usikkerhed og usammenhæng.
I 2015 blev FN’s medlemslande enige om en bæredygtig udvikling og strategi, der guider og fremmer gennemførelsen i årene 2016 til 2030. Programmet og dets mål gælder uden undtagelse for alle lande. Primært mål 14, Bevare og bæredygtigt bruge havene og de marine ressourcer til bæredygtig udvikling, vedrørende økosystemerne i havet, de marine ressourcer og fiskeriet. Alle krav til delmål i det primære mål 14 er også relevante for de små baltiske fiskerier i Østersøen. Delmål 14.b giver de mindre fiskerier adgang til marine ressourcer og markeder, med fokus på småbådsfiskeriet, som det specifike mål. Det er klart, at den voksende sæl- og skarvbestand udelukker muligheden for at nå dette mål, der er beskrevet i delmål 14.b.
Der er brug for handling fra Europa-Kommissionen’s side i denne alvorlige situation, med et bidrag til at sikre det traditionelle udkomme for kystfiskeriet i Østersøen. Brevet er blevet underskrevet af:
- Esko Taanila, Syd Finland FLAG ESKO
- Iiro Majuri, Coastal Botniske Bugt FLAG
- Maria Saarinen, FLAG Archipelago Sea
- Jonas Harald, FLAG Ostrobothnia
- Mika Halttu, FLAG Botniske Hav og Lake Pyhäjärvi, Finland