Selvom en ny sæl-forvaltningsplan fra Miljøstyrelsen gør det lettere for fiskerne at få tilladelse til at skyde sæler, er plagen langt fra løst. Problemsæler og ellers 40 sæler om året ved Bornholm er langt fra nok, når der er estimeret et sted mellem 40.000 og 50.000 sæler i Østersøen, mindst det samme i Nordsøen og adskillige tusinde i de indre farvande.
Sælen går i fiskernes garn. De æder fangsten og inficerer torskene med leverorm og parasitter. Så selvom den ser sød og nuttet ud, så er det helt afgørende, at rovdyret bliver reguleret. Miljøstyrelsen har netop udsendt en ny sælforvaltningsplan. Der er gode takter, men desværre tør ingen tage fat om nældens rod.
»Der er mellem 40.000 og 50.000 sæler, men det er kun problemsæler og 40 sæler i bornholmerordningen, som må reguleres. Det er en dråbe i havet, så problemet med sælen vil stadig vokse. I det store billede batter det ikke. Der skal en større indsats til,« siger Thomas Thomsen, formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.
Med den nye forvaltningsplan bliver det lettere at få tilladelse til at skyde sælerne. Det hilser fiskerne selvfølgelig velkommen, men omfanget er forsvindende lille. Vil man problemet til livs, så bør sælerne reguleres helt ned på 10.000 – det bør være mere end rigeligt til at sikre, at sælen ikke er truet. Det vil kræve en international indsat på tværs af Østersølandene, hvis man vil bringe sælerne i balance med den øvrige natur.
Bornholm hårdt ramt
For det er især i Østersøen, at sælerne udgør et problem. Her er der store udfordringer, torskebestanden er hårdt medtaget, og det bekymrer bl.a. fiskerne på Bornholm.
»Torskekvoten for 2020 blev reduceret med 92 procent, og det lover heller ikke godt for 2021. Jeg er slet ikke i tvivl om, at sælen er årsagen til de store problemer, som vi ser. Især øst for Bornholm er fiskene inficeret med leverorm, som kommer fra sælerne. Det er en katastrofe for bornholmsk fiskeri. Det viser jo bare, hvor slemt det er, når fiskerne ikke kan hente en dagsløn og få det til at hænge sammen økonomisk,« siger Thomas Thomsen, som gentagende gange har rejst problemet:
»Det er i hvert fald 10 år siden, hvor vi begyndte at råbe højt om, at der skulle gøres noget i forhold til sælernes udbredelse, så der er plads til både fisk, fiskere og sæler. Antallet af sæler er jo eksploderet!«
Problemet spreder sig langs kysten
Og bornholmerne står bestemt ikke alene med bekymringen. I resten af de danske farvande er der også observeret sæler. Flere og flere, og fiskerne mærker, at det er blevet sværere at fiske med passive redskaber tæt under land. Garn skal længere og længere ud, før det er rentabelt at fiske. Derfor skal der også tages fat om problemet med de mange glubske sæler rundt langs de danske kyster. Ellers ender det med, at der ikke er noget kystnært fiskeri tilbage. Et fiskeri, som ellers står højt på den politiske dagsorden.
»Erhvervsfiskeriet må råbe højt og forlange, at der også gøres noget ved sælerne langs kysten i Nordsøen. Ellers ender det med, at det kystnære fiskeri, som vi kender det, uddør. For fiskerne skal længere og længere ud med deres redskaber for at fange noget,« siger formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, som bestemt ikke er imponeret af den nye forvaltningsplan for sæler.
»Det er noget værre hykleri, at man sætter kamera på fiskerne, der fanger et par kilo torsk på en rejse, når man har sæler, der æder tusindvis af torsk. Man ved ikke, præcist hvor mange fisk sælerne æder. Men det er meget vigtigt at vide, hvor fiskerne fanger et par torsk. Man har heller ikke tænkt sig at gøre noget reelt ved sælerne. Det er stadig kun problemsæler og de 40 sæler rundt om Bornholm, der må skydes. Eneste ændring er, at det er blevet lidt lettere at søge om at skyde dem,« siger Jesper Juul Larsen.
