Selskabet mistede sidst i februar og først i marts måned over én million laks fra to opdræt i en færøsk fjord. Voldsomt vejr med stormende kuling og kraftige vindstød af stormstyrke, har ødelagt flere af deres lakseanlæg på Færøerne.
Det var en stribe med meget voldsomt stormvejr ved Færøerne forrige weekend, der har kostet den færøske lakseproducent Bakkafrost særdeles dyrt. Specielt to opdræt har lidt stor skade, og selskabet har mistet over halvdelen af sine 1,7 millioner laks i denne ene fjord.
Selskabet har udsendt en børsmeddelelse hvori det fremgår, at en million laks med en gennemsnitsvægt på 2,1 kilo er gået tabt i det voldsomme og længere varende stormvejr. Økonomisk set en bet, der produktionsmæssigt vil reducerer det forventede antal slagtninger med ca. 6000 tons til i år at ende op med ca. 51.000 tons.
Til mediet KVF siger adm. direktør Regin Jacobsen, at de mange mistede laks og anlæggene er forsikret, og den samlede eksportværdi af de mange mistede laks løber op i en værdi på omkring 300 mio. kr.