Fra Højesterets afgørelses-database kan man netop læse om anvendelse af tv-overvågning overfor en ansat, både var uberettiget og udløste samtidig også en godtgørelse for tort.
Sagen kan næsten sidestilles med hvad myndighederne med Fiskeriminister Mogens Jensen i spidsen, er ved at trække ned over hovedet på fiskerne i Kattegat.
Under dække af elektronisk Monitorering af fiskeriet, er det meningen at fartøjerne i fiskeriet i Kattegat skal forsynes med flere kameraer ombord, så man kan følge fiskens vej fra den takles ombord til den lander i lasten. Undervejs skal flere kameraer også dokumentere, hvor stort et eventuelt udsmid kunne have været. (red. Landingsforpligtelsen hvor alt skal bringe iland).
Men denne løsning med Jensen’s tv-overvågning, kan ikke undgå at inddrage privatsfæren for besætningen ombord, der konstant føler sig overvåget og som derfor vil udgør en ikke uvæsentlig psykisk belastning hos besætningen.
TV-overvågningen er »No go« ifølge Højesteret
I sagsnr. BS-27412/2019-HJR er det pågældende firma og personer ikke gengivet ved navns nævenelse, men angivet ved X Aps og C.
Sagen angik for Højesteret, om der var sket uberettiget tv-overvågning af C under udførelsen af hendes arbejde hos X, og i givet fald om hun havde krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1
Højesteret lagde efter bevisførelsen til grund, at X havde anvendt tv-overvågning bl.a. til at disciplinere C og kontrollere, om hun udførte sit arbejde korrekt. (red. fuldstændigt som Fiskeristyrelsen ønsker at disciplinere fiskerne til at sortere korrekt). Højesteret lagde til grund, at denne anvendelse af tv-overvågningen over for C havde haft et betydeligt omfang og var foregået løbende. (red. 24/7-365).
Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der var saglige og proportionale grunde til at anvende tv-overvågningen over for C som sket, (red. tidligere forsøgsfiskeri med kamera i Kattegat har godtgjort et minimalt udsmid af fisk). og tiltrådte i den forbindelse, at anvendelsen af tv-overvågningen havde overskredet grænserne for, hvad der er tilladt efter arbejdsgiverens ledelsesret og efter den dagældende persondatalov.
Højesteret fandt, at C som følge heraf med føje havde følt sig konstant overvåget på sin arbejdsplads, og at dette havde medført en stor psykisk belastning. (red. fiskerne kan ligestilles her)
Højesteret fandt på denne baggrund, at den uberettigede anvendelse af tv-overvågningen havde haft den fornødne grovhed og havde været egnet til at krænke Cs selv- og æresfølelse. Hun havde derfor krav på godtgørelse for tort.
Tortgodtgørelsen blev fastsat til 20.000 kr. En sag der iøvrigt blev ført og vundet af 3F – Fagligt Fælles Forbund.
Denne Højesterets afgørelse bør få Ministeren og Fiskeristyrelsen til at tænke andre baner, inden man hovedkuls lader Danmark alene gå forrest med en kameraløsning til den elektroniske Monitorering af fiskeriet.