Så påstanden om, at de få fiskere der er tilbage i Kattegat, skulle have indvirkning på torskebestanden her, er simpelthen for dumt og naivt.
Udsagnet kommer fra fisker Thomas Christiansen fra Læsø, der her sidst i Jyllands-Posten, men også under protestmødet i Aalborg fredag den 31. januar 2020, tog bladet fra munden og gav Fiskeriministeren og dennes fremmødte embedsmænd en overhaling af de større, for ikke at turde tage fat, hvor den reelle miljøpåvirkning er og foregår.
Kigger man på politikernes og deres forudfattede meninger, så kommer næsten alle forandringer i naturen fra klima-forandringerne, fortæller Christiansen og peger på:
- Det regner mere – Det skyldes klimaforandringer.
- Blomsterne springer tidligt ud – Det skyldes også klimaforandringerne
- Der kommer nye dyrearter i naturen, andre forsvinder – Det skyldes også klimaforandringer.
- Der kommer nye fiskearter i havet, sortmundet kutling, rød mulle, sankt petersfisk – klimaforandringerne får og her skylden.
- Der er flere sæler og skarver – klimaforandringer – Og det må vi nok hellere snart få set lidt på, siger politikerne.
- Der er kommet flere ål – det er så genopretningsplanernes skyld.
- Der er kommer mange flere hummere – og ja, det er bare dejligt
- Der er kommet flere pighajer – nå nej, det må vi ikke sige, for man har jo politisk besluttet, at de er udrydningstruede.
- Der er blevet færre torsk – det er så fiskernes skyld.
Det er som fiskeren Thomas Christiansen fra Læsø siger, »Vi er helt klar over at fiskeri som alt mulig anden menneskelig aktivitet i naturen, påvirker den. Men at de få fiskere der er tilbage, og som fisker i Kattegat, skulle have nogen som helst indvirkning på torskebestanden, det er simpelthen for dumt og naivt at tro.«
Læsø-Fiskeren påpeger videre, »Vi bruger det grej og redskaber, som I politikere befaler os og vi fanger langtfra de fisk vi er tildelt. Men på trods af dette påstår I, at vi smider en masse torsk ud. Hvorfor skulle vi dog gøre det, når vi ikke engang kan opfisker kvoten?«
Det virker fuldstændigt Rasmus-Modsat
Læsø-Fiskeren sætter det lidt i perspektiv, for sidste år var der 129 danske fiskefartøjer, der fiskede i Kattegat. Langt de fleste fiskede efter hummer og nogle få efter sild og brisling. Der var ingen der fiskede direkte efter torsk. Men der var måske 110 til 120 fiskefartøjer, der kunne risikere at fange en torsk.
Nogle fiskefartøjer var i Kattegat i en enkelt dag, andre op til 150 dage. Nogle fartøjer sejler med én mand, andre med op til tre. Så på en voldsom aktiv dag ville der kunne være måske 250 fiskere på fiskeri i Kattegat. Den dag vil dog aldrig forekomme, for når der er hummere i Kattegat, så er der det oftest og som regel også i Skagerrak. Lad det nu ligge.
Men fiskeren fra Læsø, bruger alligevel højeste fællesnævner, så 250 mand, altså fiskere og ikke fiskefartøjer, men mænd, der påvirker bunden og naturen i Kattegat.
Kattegat har nøjagtigt tre gange så stort et areal svarende til Sjælland, og på Sjælland bor der 2,6 millioner mennesker. De påvirker også naturen, fortæller Thomas Christiansen videre, der er veje, huse, togskinner, lufthavne, marker, der bliver pløjet samt biler og lastbiler i massevis. Og ikke nok med at de er der, de sviner også – også mere end de kan holde rent.
Rensningsanlæggene kan ikke følge med, for ifølge Læsøfiskeren syntes politikerne, at det er sjovere at klippe snore over til vindmølleparker end til kloakker og rensningsanlæg. Derfor er der overløb fra de fleste rensningsanlæg, når det regner, eller når der er spidsbelastning. Det vil sige, at urenset spildevand render ud i havet og forurener. Urenset spildevand, der indeholder medicinrester, pesticider og tungmetaller m.m.
Det sker med jævne mellemrum, at der alene fra Københavns Kommune løber ca 4,5 millioner kubikmeter ud om året, det vil sige 21 fulde tankbiler i timen 24/7/365. Og så hjælper det altså ikke, at københavnerne spiser økologisk. Dertil skal lægges alt det der kommer fra alle de andre kommuner på Sjælland.
Miljøministeren vil undersøge Mærsks forurening i Nordsøen, men derudover sejler der tusindvis af fragtskibe gennem Kattegat hver år, fortæller Christiansen videre og forklarer at fiskerne er deres skraldemænd, »jeg vil love jer politikere, det er ikke kun natpotten, de tømmer i havet. Kunne de ting måske ikke også have en indflydelse på havmiljøet og torskebestanden.«
»Så er kameraovervågning ikke bare et vattet forsøg på at vise handlekraft fra politikernes side, når man ikke tør tage fat der, hvor den reelle miljøpåvirkning sker? Jeg spørger bare,« slutter Thomas Christiansen fra Læsø sit indlæg.
