Mens vejret viser sig fra sin, for årstidens sædvanlige regnfulde og lunefulde samt våde side, er det også tidspunktet hvor de årlige tilbagevendende forhandlinger mellem EU og Norge om næste års fiskeri, går igang.
Denne første runde af fiskeriforhandlingerne for 2020 går igang i indeværende uge og traditionen tro forgår de første forhandlinger i London og anden rundes forhandlinger, foregår i det norske »Vestlandets hovedstad« Bergen, fra mandag den 2. december.
Danmarks Fiskeriforening direktør Kenn Skau Fisher skriver, at aftalen er ganske omfattende og det er den absolut vigtigste af alle aftaler for dansk fiskeri. Set fra dansk side, bliver den helt store udfordring i år, at få fastsat kvoter på torsk for 2020, som samtidig sikrer et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fiskeri.
Inden fiskeri-møderne bliver afholdt i denne tredje uge i November, med fortsættelse i den første uge af december. Har der parterne imellem, været afholdt en række forberedende møder. Her mødtes blandt andet Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske i sidste uge med deres norske kollegaer fra erhvervs- og hovedorganisation Fiskarlaget i Oslo. På mødet var der, ud over en god stemning, også bred enighed om mange af de emner, som bliver taget op i de kommende ugers forhandlinger i London og i Bergen.