I 1980’erne blev der i Esbjerg landet omkring 700.000 tons industrifisk pr. år.
I 1980’erne blev der i Esbjerg landet omkring 700.000 tons industrifisk pr. år.
I perioden fra 1985 til 1987 faldt industrifiskepriserne imidlertid til omkring det halve. Og også fra politisk hold var fiskerne presset. Der var fokus på destruktion af konsumfisk, og sild måtte efter Danmarks indtræden i EF kun fiskes til konsumbrug. I Esbjerg havde man traditionelt forarbejdet store mængder sild til fiskemel.
Med Esbjergs fiskemelsfabrikker som initiativtagere blev der derfor truffet en strategisk beslutning om at sprede leverandørernes aktiviteter.
Stor lokal opbakning
I 1987 besluttede fiskerne at bygge en sildefiletfabrik. Initiativet havde stor lokal bevågenhed og fik økonomisk opbakning fra betydelige kredse i byen. Fabrikken, der fik navnet ESSI, stod færdig i foråret 1988.
Betalingsstandsning
Straks fra starten havde ESSI økonomiske kvaler. Industrifiskepriserne havde atter rettet sig, og interessen for sildefiskeri fra lokale leverandører var minimal, samtidig med at tilførsler fra fremmede både var utilstrækkelig. I efteråret 1989 var aktiekapitalen på 17 mio.kr. tabt.
I februar 1990 fusionerede ESSI med to nordjyske sildefiletfabrikker (Hirtshals Fiskeeksport og Danfisk, Skagen). Det nye navn blev ESSI Danfisk A/S. Efter få måneders aktivitet måtte selskabet imidlertid søge ly i en betalingsstandsning.
Rekonstruktion
Fiskemelsfabrikken skød 10 mio.kr. i fabrikken, og en rekonstruktion blev gennemført, hvorefter 20 Esbjerg-fartøjer kunne levere sild til fabrikken. Leverandørerne fik økonomisk en stærk binding, idet de skulle erlægge 250 t.kr. for et andelsbevis. Dertil skulle der opbygges reservefonde på yderligere 500 t.kr
På den måde blev ESSI sikret et stærkt fundament, og i 1994 kunne fabrikken tilbagebetale de sidste afdrag på lånet fra fiskemelsfabrikken fra 1990 på de 10 mio.kr.
Presset marked
Gennem 1990’erne var sildemarkedet konstant presset. Der var for mange fabrikker til for få fisk, og indtjeningsgrundlaget var ringe. Stort set alle danske sildefiletfabrikker kørte med utilfredsstillende økonomiske resultater.
Alligevel må man sige, at det var en gunstig investering for fiskerne at levere til ESSI. Interessen var periodevis så stor, at der var oprettet venteliste for interesserede kutterejere.
Interessekonflikter
Kort efter årtusindeskiftet startede diskussionerne om en ny reguleringsform og IOK – individuelle omsættelige kvoter. Disse diskussioner førte til interessekonflikter andelshaverne imellem, hvilket i samspil med de dårlige markedsforhold førte fabrikken ud i fornyet økonomisk uføre.
En række andelshavere opsagde nu leveringskontrakterne. Og bestyrelsen, der hidtil udelukkende havde bestået af andelshavere, blev udvidet med udefrakommende medlemmer, uden at det lykkedes at skabe enighed og få økonomien på fode.
Produktionen stopper
I 2003 blev selskabet omstruktureret og en ny ledelse indsat. Efter et tilfredsstillende økonomisk resultat det første driftsår endte det efterfølgende år med et gigantisk underskud på omkring 20 mio.kr. De efterfølgende år forløb ligeledes utilfredsstillende.
I marts måned 2007 købte fiskemelsfabrikken TripleNine den nødlidende virksomhed ESSI. Bygningerne var vurderet til 25 mio.kr., hvortil kom inventar til en værdi af 17 mio.kr.
I marts 2008 indgik virksomheden aftale med Skagerrak Fiskeeksport om fusion, således at Skagerrak blev det fortsættende driftsselskab, og inventaret i Esbjerg blev demonteret.
Fiskemelsfabrikken TripleNine bibeholdt ejerskabet af de nu tomme bygninger.
Konflikt og forlig
Da man herefter ikke kunne blive enig med Esbjerg Havn om anvendelse eller salg af bygningen, krævede Havnen, at man afleverede arealet i rømmet stand, hvilket TripleNine modsatte sig, hvorefter sagen blev overgivet til afgørelse ved en voldgift.
Voldgiftssagen startede i foråret 2011, og efter de indledende forhandlinger er parterne altså nu enedes om at forlige sagen.