Nyskabelsen fra Bagenkop Smede- og Maskinværksted letter fiskerens arbejde og
findes allerede i Danmark ,Tyskland og Sverige.
Det er bøvlet, og også hårdt arbejde, når fiskeren selv skal hale sine fangstfyldte garn ind pr. håndkraft. Men det behøver ikke han heller ikke længere- nu kan han få maskinkraft til hjælp.
Det er Bagenkop Smede- og Maskinværksted ApS. På Langeland, der har udviklet en ny elektrisk garnhaler, der kan hjælpe de fiskere, der driver erhvervet fra så små fartøjer, at der ikke er plads til hydraulisk hjælp ombord. Som oftest joller og småbåde der drives frem af en påhængsmotor.
Vi satser til en start på markederne i Danmark ,Tyskland og Sverige
Udviklingen af det nye hjælpemiddel har stået på gennem længere tid, og nu er man nået så langt, at de første fem eksemplarer er kommet ud og sejle, og flere er bestilt.
Letter opgaven
Garnhaleren fås med enten 12 eller 24 Volt og kræver kun et batteri på ca.100 ampere. Den kan lette opgaven for både erhvervs og fritids fiskere, siger Jan Olsen, der er indehaver og direktør. På den over 100 årige virksomhed på Langeland, som han har drevet siden 1966. I den tid er firmaet vokset fra 68 kv.meter til de nuværende 800 kv.meter og 5 medarbejdere.
Garnhaleren koster ca. 25000 dkr. Til gengæld får fiskeren så fornøjelsen af at se på, mens garnet haler ind af sig selv. Udover de nye garnhalere markedsfører virksomheden også 8 typer garnhalere samt tre typer garnopklarer, og tanken er, at de også skal udvikles til at kunne drives med el.
Nu skal vi vi foreløbig have tre størrelser klar til præsentation på DanFish International messen i Ålborg i Oktober, som er det ideelle sted at skabe opmærksomhed omkring produkterne. Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige, siger Jan Olsen.
Udvikler batterikasse
Udviklingsarbejdet er heller ikke stoppet med garnhaleren. Bagenkop Smede- og Maskinværksted har også i sammenarbejde med firmaet som leverer el styringen, udviklet en tilhørende batterikasse. Den er produceret i aluminium og kan let bæres i land efter endt fiskeri.. Den indeholder et 75 amperes vedligeholdes frit batteri samt et 12 volts lade apperat, som bare skal sættes i en stikkontakt, så er batteriet klar til næste dag, siger han. Kassen er desuden udstyret med et kraftstik, så den kan kobles sammen med batteriet, samt et ekstra stik til eventuelt andet brug- måske et lille ekkolod, en projektør el. lign. Batterikassen kommer på markedet i løbet kort tid.