EU skal ikke bestemme, meget makrel Grøndlandske fiskere må fiske. Dette er den klare holdning hos det grønlandske selvstyre, efter at den britiske formand for EU-parlamentets fiskerikomité, Chris Davies, har varslet mulige sanktioner over for Grønland og Island for at fremtvinge en løsning på makrelfiskeriet i Nordatlanten.
Kort fortalt handler striden med EU om, at både Grønland og Island har forhøjet deres egne makrelkvoter i år. Dette sker. efter at EU, Norge og Færøerne besluttede at forlænge deres indbyrdes makrelaftale, der løb til udgangen af 2020.
– Fra Grønlands synspunkt er det ærgerligt, at de tre parter valgte at forlænge makrelaftalen uden at involvere Grønland, siger fuldmægtig Jákup Emil Hansen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til netavisen sermitsiaq.ag
EU, Færøerne og Norge har fastsat en samlet kvote på 653.438 tons, mens Grønland, Island og Rusland har fastsat deres egne kvoter.
Nu truer EU med sanktioner mod Grønland og Island, med mindre de to lande dropper at hæve deres respektive makrelkvoter. Mulige sanktioner vil blive drøftet på et møde i EU-parlamentets fiskerikomité, den 4. september.
Grønland har hævet makrelkvoten ved Østgrønland fra 59.729 ton til 70.411 tons i år, mens Island har hævet sin makrelkvote fra 107.817 tons til 140.240 tons.
Da EU i 2013 vedtog sanktioner mod Færøerne for overfiskeri af sild i Atlanterhavet, nægtede EU færøske fiskere adgang til EU-havne og indførte importforbud mod færøske sild. Striden blev dog bilagt efter nogen tid.
Kilde: sermitsiaq.ag
