Den norske statsminister Erna Solberg sagde for nyligt, at norsk fiskeri samt fiskebranchen og især opdrætsbranchen, spiller en ikke helt uvæsentlig og meget central rolle i væksten af norsk økonomi. Men en kraftig vækst i blandt andet opdræts-branchen vil blive til en kamp om pladserne til havs.
Kystzonen langs det centrale Norge er nærmest overfyldt med erhvervsmæssige aktiviteter, men også med lovmæssige restriktioner. Så presset på kystlandskabet har allerede skabt store konflikter, specielt på land, hvor vindkraftudbygningen nu udfordrer naturen. Det samme er ved at ske på havet, med et stadigt voksende antal havbrug, der spreder og breder sig vidt og bredt.
Begge brancher kigger nu ud over havet og allerede her kan man fornemme konflikterne der kan opstå, når både Havmølleparker og større Havdambrug samt opdræt, kigger på de samme lokaliteter på havet. Men en udbygning for begge brancher kræver ny kapital og ny teknologi. Hvilket da også blev diskuteret flittigt på års-konferencen »Sjømat Norge« i Trondheim.
Den norske statsminister lagde på mødet op til yderligre vækst i opdrætsbranchen, hvor der senere i år vil blive en ny runde med koncessioner i havområder, der både tåler og kan bære en udvidelse og en større udvikling. Ny vækst her skal være bæredygtig, da der flere steder i Norge er miljøbelastning nok.
Norge har oplevet kraftig vækst i havdambrugene, der nærmest kan sidestilles med olieindustrien og nu her de sidste år også den øgede udvikling indenfor vindkraft. I alle tilfælde er udviklingen her særdeles vigtig for den videre vækst i Norge, men som med al ekspansiv vækst, har man også her oplevet vokseværk med problemer.
Skal aqua-kultur og opdrætsbranchen vokse videre, skal det ske enten på land eller på vandet. Men at flytte produktionen af laks på land, kræver store arealer og det udnytter heller ikke fordelen i havet, på samme måde som de hav-baserede anlæg gør. At satse på havbrug kræver store investeringer, mens de lovmæssige restriktioner er langt færre her og luseproblemet er betydeligt mindre og helt klart til at overse.
På konferencen lagde de fleste vægt på, at kapital til investeringer, egentlig var det mindste problem, både nationalt og internationalt. Men at investere i ny teknologi for blandt andet at udvikle helt nye projekter offshore, kræver mere forudsigelighed og gennemsigtighed i regelværket.
Der er ingen tvivl om, at opdrætsbranchen har ambitioner og potientialet her er en femdobling af omsætningen frem om 2050, men det forudsætter en årlig investering på omkring 80 milliarder NOK. Spørsmålet er bare, hvordan de skal nå dette mål, i en branche som slider på arealerne, og som skaber usikkerhed om rammebetingelsene, usikkerhed om handelsaftaler og ikke mindst en myndighed med et bureaukrati, som nærmest må betegnes som hinsides al sund fornuft. Alene set ud fra, at branchen styres af op mod 6 forskellige departementer på 5 forskellige forvaltningsniveauer samt under 23 tilsynsorganer.