Snæblen er en særegen karakter i den danske fauna, og dens genetiske baggrund har været genstand for grundig undersøgelse i et nyt studie, hvori DTU Aqua har deltaget.
Denne forskning, offentliggjort i Molecular Ecology, præsenterer bemærkelsesværdige fund, idet den danske snæble, med dens karakteristiske udseende, nu bevises at være en unik art. Dette kommer som et betydningsfuldt bidrag til en langvarig diskussion blandt forskere om snæblens sande status. Artens identifikation spiller en afgørende rolle i bevaringsarbejdet for dyrelivet.
Den danske snæble er en sjælden skabning i dansk natur, hvor den kun findes naturligt i Vidåen i Sønderjylland.
Ny forskning har fastslået, at denne sølvglinsende fisk, tidligere antaget at dele gener med en beslægtet laksefisk, faktisk adskilte sig genetisk og blev sin egen linje for op til 7.500 år siden, kort efter at Danmark blev isfrit efter den seneste istid.
DTU Aqua, i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, har gennemgået snæblens genom, eller DNA, og sammenlignet det med prøver fra bestande i Tyskland og Norge. Resultaterne understreger snæblens genetiske unikke karakter, samtidig med at de indikerer behovet for at bevare bestandene, da den genetiske variation er afgørende for artens langsigtede overlevelse.
I årevis har der været videnskabelige kontroverser om snæblens status som separat art eller blot som en underart af en beslægtet laksefisk. Denne diskussion har store implikationer for bevarelsen af arten og kræver omhyggelig overvejelse af de seneste fund.
Selvom Den Internationale Union for Bevarelse af Natur (IUCN) tidligere har erklæret snæblen for uddød på grund af bestandens tab i Rhinen, har de nye analyser givet en mere detaljeret indsigt i snæblens genetiske historie. Studiet indikerer, at snæblen i Danmark adskilte sig fra den beslægtede laksefisk for mindst 7500 år siden, hvilket gør den til en unik og langvarig art i Vadehavsregionen.
Analysen af snæblens genom viser også forskelle i gener, der er vigtige for at tilpasse sig livet i saltvand, hvilket understreger snæblens evne til at overleve i en særlig miljømæssig kontekst.
Danmarks ansvar for at beskytte snæblen som den eneste fisk i sin slægt, der kan overleve i fuldt saltvand, er tydeligt. Selvom snæblen kun findes i få vandløb i Sydvestjylland, har den spillet en vigtig rolle i bevaringsprojekter i Tyskland og Nederlandene. Det er afgørende at forstå og værdsætte snæblens unikke evolutionære historie for at bevare denne enestående art for kommende generationer.
Snæblen er den eneste fisk i helt-slægten i hele verden, der kan tåle at leve i havvand med fuld saltholdighed. Søsterarten helt kan kun tåle vand med lavere saltindhold, såsom i dele af Østersøen og nogle danske fjorde. Det gør snæblen virkelig unik. Det er en vandrefisk, der gyder i ferskvand og vokser op i havet. Dens føde er smådyr af forskellig slags, små, krebsdyr, orme mm.
Gydning. Snæblen gyder om vinteren i vandløb med klæbende æg, der fæstner sig til vandplanter mm. Æggene klækker om foråret, larverne driver med strømmen til rolige steder i vandløbet, hvor den lever en kort tid. Derefter vandrer snæblen ud i havet samme sommer, den er klækket.
Trusler. Skarven er en alvorlig trussel mod snæbel. I modsætning til laksen kan snæblen blive ret gammel og foretage gydevandring mange gange i løbet af sin livstid, over ni gange. Desværre er den i modsætning til laksen ikke ret god til at springe over forhindringer i vandløbet, hvilket betyder, at den er truet af f.eks. dæmninger og andre vandløbsspærringer.
Snæblen er i dag totalfredet. Den blev fredet for fiskeri i DK i 1983.
