I årets første fire måneder var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 900 mio. kr., hvilket var 30 % mere end sidste år. Der blev ilandbragt 199.000 tons, hvilket var 4 % mindre end i samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 200 mio. kr. højere end i fjor, og udgjorde 711 mio. kr. De tilførte mængder var 32 % højere i forhold til i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 5%.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 179 mio. kr. svarende til en forøgelse på 3 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 25 % lavere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 39 %. Bruttoindtjeningen for tobis udgjorde 109 mio. kr. hvilket var 86 % højere end sidste år. Fiskeriet efter brisling bidrog med 70 mio. kr., hvilket svarede til et fald på 9 % sammenlignet med samme periode sidste år.
Mængden af ilandbragte torsk var 5 % større end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 160 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 18 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris var 12 % højere end i fjor. I Østersøen blev de ilandbragte mængder forøget med 12 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 114 mio. kr., hvilket var 31 % mere end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 10,95 kr./kg mod 9,31 kr./kg sidste år, hvilket svarede til en stigning på 18 %. I Kattegat /Skagerrak var bruttoindtjeningen 18 % mindre end sidste år, og udgjorde 17 mio. kr. De ilandbragte mængder blev reduceret med 30 %. Gennemsnitsprisen blev på 25,29 kr./kg mod 21,53 kr./kg i fjor, hvilket svarede til en stigning på 17 %. Fra Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 13 % i forhold til i fjor, og bruttoindtjeningen blev forøget med 4 % til 29 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev på 26,57 kr./kg mod 22,25 kr./kg sidste år, hvilket svarede til en forøgelse på 19%.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 39 mio. kr., hvilket var 7 % højere i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder var 12 % lavere end i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 26 mio. kr., svarende til en forøgelse på 4 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kulmule udgjorde 4,0 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 147 %. Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 57 mio. kr. svarende til en forøgelse på 31 % i forhold til i fjor, og der var en forøgelse i de landede mængder på 26 % Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet udgjorde 26 mio. kr., svarende til 13 % mere end sidste år. Tilførslerne var på niveau med sidste år.
Bruttoindtjeningen for gruppen Anden fladfisk udgjorde 35 mio. kr., hvilket var 3 % lavere i forhold til i fjor. Bruttoindtjeningen efter rødtunge blev forøget med 13 % til 10,2 mio. kr., og bruttoindtjeningen i fiskeriet efter pighvarre blev reduceret med 16 % til 8,2 mio. kr. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 166 mio. kr.,
svarende til en forøgelse på 199 %. De ilandbragte mængder var 28 % større end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 55 % til 4,05 kr./kg.
I gruppen anden fisk udgjorde bruttoindtjeningen 97 mio. kr., hvilket var 114 % højere end i fjor. I fiskeriet efter makrel blev bruttoindtjeningen på 27 mio. kr., mens makrelfiskeriet knap var startet på samme periode sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hestemakrel udgjorde 20 mio. kr. svarende til en forøgelse på 166 % i forhold til sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 42 mio. kr., svarende til en reduktion på 28 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 52 %.
Bruttoindtjeningen i Kattegat udgjorde 6,2 mio. kr., hvilket var 75 % mindre end i fjor. I Skagerrak udgjorde bruttoindtjeningen 29 mio. kr., hvilket var 4 % højere end i fjor, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 6,9 mio. kr., hvilket var 34 % højere end i fjor.
I fiskeriet efter dybvandsrejer udgjorde bruttoindtjeningen 63 mio. kr., hvilket var 102 % højere i forhold til samme periode sidste år. De ilandbragte mængder blev forøget med 58 %. I fiskeriet efter andre krebs- og bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 25 mio. kr., hvilket var 44 % mere i forhold til samme periode sidste år. I fiskeriet efter hesterejer blev bruttoindtjeningen på 12,4 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 27 % i forhold til samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet udgjorde 10,9 mio. kr., hvilket var 45 % højere end i fjor. Fangstniveauet udgjorde 11.488 tons, hvilket var 108 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 30 % til 0,95 kr./kg.