Formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen fik mandag overrakt ridderkorset af Dannebrogsordenen
Ved en mindre sammenkomst i Udenrigsministeriet, fik fiskeriets formand overrakt ridderkorset, med en kort tale af fiskeridirektør Ole Toft, der roste formanden for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, for sin indsats for fiskeriet med ordene: »Svend-Erik, du er en hædersmand. Du fortjener det, om nogen.«
Fisker Svend Erik Andersen var, da han tiltrådte som fiskeriformand for Strandby Fiskeriforening kun 46 år gammel, født og opvokset på Læsø. Her havde familien i generationer ernæret sig ved fiskeriet. Han begyndte selv som fisker i 1979, hvor han fik skipperhyre i 1984 og siden købte sin første kutter tilbage i 1986. Svend Erik Andersen blev formand for Strandby Fiskeriforening i 2001 og virkede her indtil 2009, hvor han blev valgt til formand for Danmarks Fiskeriforening.
Svend-Erik Andersen er født 28. juli 1962 i Østerby på Læsø. Her er han opvokset i en familie af fiskere, og selv har han i dag, sammen med Peter Vadsager Husth fartøjet FN 462 »Jeanne«, som er hjemmehørende i Strandby.
FiskerForum.dk ønsker Svend-Erik Andersen et stort tillykke med tildelingen af ridderkorset.