Østers fejres med et kæmpearrangement på Mors til oktober med blandt andet DM i Østersåbning, DM i Champagnesabling og DM i Østersgastronomi.
Så der er langt op til den helt store fejring, når DM i Østersåbning kan fejre sit 25 års jubilæum ved Østers- og Muslingepremieren fredag den 11. til søndag den 13. oktober 2019 i Skaldyrshovedstaden Nykøbing Mors.
Arrangementerne markerer starten på Østerssæsonen.
»Vi er begunstiget af fantastiske skaldyr i form af Østers, Muslinger og Hummer i vandet rundt om limfjordsøen Mors. Og det har mange af landets førende kokke også fundet ud af, og derfor finder man også de lokale limfjords-skaldyr i restauranter landet over. Vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet endnu mere til delikatesserne fra Limfjorden, og derfor fejrer vi skaldyrene i den her weekend i oktober,« fortæller Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).
Masser af oplevelser
Weekenden byder på masser af oplevelser for hele familien – madøre eller ej – store som små.
Man får mulighed for at følge hele processen fra fjord til bord, hvor man kan komme med ud og plukke sine egne Østers og meget mere:
- en af verdens førende Skaldyrsproducenter Vilsund Blue slår dørene op og byder velkommen og indenfor
- der er Skaldyrscirkus for børnene
- Wine & Dine Gourmet Middag med kun 120 pladser
- DM i Østersåbning
- DM i Champagnesabling
- DM i Østersgastronomi, hvor nogle af landets bedste kokke og tjenere dyster om titlerne ligesom publikum for mulighed for at smage masser af LimfjordsØsters og LimfjordsMuslinger.
Internationalt islæt
De tre mesterskaber lørdag den 12. oktober arrangeres i samarbejdet med Kokkeforeningen Danmark og Tjenerforeningen Danmark og afvikles efter et internationalt regelsæt.
»Vinderen af DM i Østersåbning går f.eks videre til det officielle VM i Galway i Irland, og derfor er man underlagt internationale regler for konkurrencernes afvikling,« fortæller den ansvarlige for mesterskaberne Anders Heegaard fra Kokkeforeningen Danmark.
Den forsvarende otte-dobbelte Danmarksmester i Østersåbning, Jesper Knudsen, har allerede meldt sin ankomst. Øvrige deltagere forventes offentliggjort inden sommerferien.
Udover Østers- & Muslingepremieren på Mors fredag den 11. til søndag den 13. oktober 2019 med fokus på LimfjordsØsters og LimfjordsMuslinger, holdes der Østersfestival søndag den 13. til mandag den 14. oktober 2019 på Rømø, hvor fokus er på VadehavsØsters.