Kameraovervågningsprojektet på fiskekuttere for at reducere udsmid af fisk har oplevet en tilgang i deltagene fra 7 sidste år til 16 tilmeldte i år.
Seniorforsker på DTU Aqua, Jørgen Dalskov, som har været med til at starte projektet, siger til DR Nyhederne: ”Jeg tror helt klart, at det er fremtidens måde at gøre det på.” Han skønner mængden af udsmid for de deltagende fartøjer er faldet med 30%.
Fiskeskipper fra Bornholm Niels-Jørgen Nielsen mener ikke at overvågningen har haft denne effekt for hans fiskeri. ”Vi har ikke gjort noget anderledes, efter at vi har fået kameraerne ombord, ” siger Niels-Jørgen Nielsen til DR. Niels-Jørgen gik frivilligt med i overvågningsprojektet 2010, og deltager også i år.
Jørgen Dalskov argumenterer for kameraovervågningen og GPS-udstyret som den rigtige løsning, idet fiskeren får bevisbyrden, og hele tiden kan bevise at han fisker ansvarligt, hvorved bestandene gerne skulle vokse i størrelse. Og i bund og grund var det også Niels-Jørgens argument for at investere i kameraudstyret. Han ønskede nemlig at afkræfte myndighedernes mistanke om at de smed for mange fisk retur. Derudover håber han at forbrugeren kan se, at de ikke laver noget ulovligt.
Om moniteringsprojektet har en effekt må der svares ja til, hvis de 30% mindre discard gør sig gældende. Men Niels-Jørgen Nielsen påstand om at ingen mennesker kan lide at lade sig overvåget 24 timer i døgnet, er der også en sandhed i.
Og efter dette år med kamera ombord vil Niels -Jørgen Nielsen igen overveje om ulempen ved at være overvåget overskygger muligheden for at lande lidt flere fisk. Det skriver DR på deres hjemmeside.