En samarbejdsaftale mellem kommunerne og staten sætter gang i den største indsats for vådområder nogensinde – den vil fjerne 1.200 tons kvælstof og fire tons fosfor.
Staten planlægger at afsætte i alt 1,6 mia. kroner de næste fem år til at genskabe vådområder, der kan reducere tilførsel af kvælstof og fosfor til vores fjorde og søer. Kommunerne og Naturstyrelsen skal udmønte indsatsen, der bliver den største for vådområder i Danmark. I alt forventes ca. 13.000 hektar nye vådområder – et areal, der svarer til to gange Grib Skov.
De nye vådområder vil årligt kunne fjerne 1.200 tons kvælstof og fire tons fosfor – og skabe ny natur til glæde for dyre- og plantelivet.
»Vi kan se frem til en storstilet indsats, hvor vi genskaber våde områder, der kan nedbringe tilførslen af kvælstof til vores fjorde og kystvande. Vi sætter så at sige gang i naturens egen vandrensning. Resultatet er først og fremmest renere vand, men kan også på sigt give bedre forhold for fugle og fisk,« siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Samarbejde med kommunerne
Indsatsen blev aftalt i Fødevare- og landbrugspakken, og nu er der indgået samarbejdsaftale om det mellem Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet. Det betyder, at kommunerne nu kan gå i gang med at finde egnede områder i de dele af landet, hvor der er brug for at nedbringe tilførslen af kvælstof til vandmiljøet. De kan også, hvis de ønsker det, inddrage Naturstyrelsen som projektejer.
»Vi ser nu frem til at fortsætte det gode samarbejde med landmændene om at finde egnede arealer til vådområder. Vi har desuden aftalt med staten, at der skal udvikles nye løsninger i forbindelse med vådområder, som kan gøre det nemmere og mere attraktivt for landmændene at lægge areal til indsatsen. Her ser vi bl.a. frem til en god dialog omkring minivådområder. Det er nemlig vigtigt, at vi med denne store indsats for at genoprette naturen sikrer, at vådområdeindsatsen indgår i synergi med de nye virkemidler og andre indsatser, især fordi de mest velegnede projekter allerede er etableret,« siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen.
Vådområderne skal etableres gennem frivillige aftaler med landmænd, som kan lade deres jord indgå i projekter mod kompensation – eller ved aftaler om jordfordeling, hvor der kan sælges og byttes jord.
Den næste ansøgningsrunde for kommuner åbner 1. marts i år. Det tager typisk mellem to og fem år at etablere et vådområde.
Læs mere om vådområdeindsatsen for 2017 til 2021 her samt aftalen om samme her.
Når indsatsen er gennemført, vil den årligt fjerne ca. 1.200 tons kvælstof fra de dyrkede marker. De fire tons fosfor fjernes ved at genskabe ca. 800 hektar vådområder ved søer, der bliver renere. Indsatsen er med til at opfylde EU’s vandrammedirektiv.
De nye vådområder kan ikke senere genopdyrkes. De nye områder får naturtyper, som trives med det næringsrige vand fra markerne. Det er især gunstigt for vand- og engfugle som gæs og ænder. Også frøer og andre padder vil få flere levesteder.
Der er planlagt kvælstofvådområder for 1,5 mia. kr. og fosforvådområder for 70 mio. kr. Landdistriktsprogrammet finansierer 75 procent af indsatsen, mens resten finansieres af statskassen. Forundersøgelserne finansieres dog med 100 % fra EU.
Vådområder har altid renset vand fra markerne. Det sker ved, at vandet lægger sig i lavtliggende områder om vinteren og frigiver kvælstof til luften. I mange år er vådområder blevet drænet, og dermed har man mistet funktionen med at fjerne kvælstof - men nu lægges de så våde igen. Visse steder kan der opstå rekreative arealer efter aftale med lodsejeren, men alle steder vil der blive genskabt gunstige forhold til naturen.
