3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Trawler fra Hanstholm solgt til Vancouver i Canada

Udgivet af FiskerForum den 14-01-2019 · info@fiskerforum.dk

Foto : H.Hansen

Foto : H.Hansen

Med en tidsforskel på hele 9 timer og en afstand omkring 7.000 kilometer i fugleflugtslinje, er det ikke en lokal skibshandel der er givet håndslag på mellem den danske fisker Benny Rasmussen fra Lingbank Fiskeri Aps i Hanstholm og den nye ejer canadieren Brian Dickens fra Canadian Fishing Company i Vancouver på den Canadiske Vestkyst.

Den norskbyggede danske industritrawler HM 379 »Lingbank« fra Hanstholm er nu solgt og skal her efter jul og nytår, tage den store tur tværs over Atlanterhavet med en indhyret besætning på fire og derefter igennem Panama-kanalen, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet for senere, efter at have tilbagelagt omkring 10.000 sømil (ca. 45 døgn), at lande i fartøjets nye hjemhavn i den canadiske provins Britisk Columbia Vancouver i det sydvestlige Canada. Det skriver ThistedPosten.dk og folkene bag Lingbank Fiskeri Aps venter nu kun på at nybygningen af nye »Lingbank« forventligt rammer Hanstholm omkring august måned i år.

Til ThistedPosten.dk siger den canadiske skipper, at de køber »Lingbank«, fordi det er et meget velholdt og moderne skib, med en passende størelse til det fiskeri de driver. Skipperen får selv 40 procent i »Lingbank« og Canadian Fishing Compagny får de resterene. De ejer og fisker i forvejen med tre andre fiskefartøjer.

Du kan læse hele artiklen her i [ThistedPosten.dk](https://thistedposten.dk/nyheder/hanstholm-trawler-skal-gennem-panana-kanalen/a6e5806e-8c0a-4e5b-837b-108fb75526a8)

Kilde: ThistedPosten.dk
FiskerForum.dk
As Scan
Fiskerforum.com Media Info
Simrad a Kongsberg Company
TSR Electronic
As Scan
Thyborøn Havn
Scandfish
HE Marine A/S
Hvide Sande Havn
Granly Diesel A/S