AS SCAN

Musholm Dambrug har haft et udslip af regnbueørreder

Udgivet af FiskerForum den 30-10-2018 · info@fiskerforum.dk

Musholm Dambrug har haft et udslip af regnbueørreder - foto: Musholm havbrug

Musholm Dambrug har haft et udslip af regnbueørreder - foto: Musholm havbrug

Det kan blandt andet ses på facebook, hvor lokale lystfiskere nu talstærkt opfordres til at møde op i Musholm Bugt lidt nord for Storebæltsbroen, for at hjælpe med at fange nogle af de flere hundrede regnbueørreder der angiveligt nu svømmer frit om langs den vestsjællandske kyst.

Musholm har udsendt følgende orientering til myndighederne og de omkringliggende sportsfiskerforeninger, om udslippet af regnbueørreder.


I meddelelsen lyder det blandt andet:



  • Fredag den 26. oktober blev Musholm orienteret om, at lokale fiskere havde fanget 50 til 100 stk. store regnbueørreder. Musholm iværksatte straks samme dag dykker-inspektion på havbruget i Storebælt. Sigtbarheden i vandet var meget dårlig. Der blev dykket frem til sidst på eftermiddagen uden at finde nogen skader. Dykkerinspektionen blev indstillet, da det blev mørkt.

  • Lørdag den 27. oktober fik Musholm nye meldinger om fangst af regnbueørreder, men det var ikke muligt at foretage dykkerinspektion pga. vejret og dårlig sigtbarhed i vandet.

  • Søndag den 28. oktober indkaldte Musholm mere disponibelt mandskab og flere dykkere til at foretage yderligere dykkerinspektioner for at få lokaliseret og udbedret skaden.


Der har været foretaget rutinemæssige dykkerarbejder og -inspektioner på Musholm havbrugene tidligere på ugen uden, at der har været observeret forhold, som kan forklare tab af fisk. Der har ikke været registreret uheld i forbindelse med det daglige arbejde, høst af fisk og fodring på havbrugene.


På nuværende tidspunkt kan Musholm derfor ikke redegøre for årsagen til de mistede fisk, hvor skaden er opstået eller give et kvalificeret estimat på antal mistede fisk, skriver Musholm videre i deres orientering, hvor de samtidig beklager hændelsen.


De vender tilbage så snart opdrætsvirksomheden har identificeret skaden.


Læs her om Musholms egen udredning i tilfælde af udslip af regnbyeørreder.


De første kommentarer fra Lystfiskerne, der søger at afhjælpe skaderne af udslippet, tyder på at dette udslip ikke tilnærmelsesvis er i størrelsesorden som sidste års udslip, hvor flere end 20.000 regnbuer slap ud.



Kilde: Lystfiskeren fb og Musholms orientering
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Granly Diesel A/S
Gunnar Utbults Fiskekonsult
Lemvig Maskin- & Køleteknik
LAG Fyn
Seatech
Quiksling - Water Rescue
Vest-El Aps
Hvide Sande Havn
Pon Power