Besøg vores mobil side
 .
Læs alle Danfish nyheder på FiskerForum.com

Hvidfisk er meget mere værd


Mens vi herhjemme primært anvender fileterne fra torsken og mørksejen, og kasserer resten, bliver restproduktet i stigende grad anvendt til højværdiprodukter i Island og Norge. Men en ændring i retning mod en højere udnyttelse af torsk og mørksej er essentiel i en virkelighed, hvor der ikke er udsigt til nye og større fiskekvoter. Derfor skal der fokuseres på en øget indtjening til fiskeindustrien fra eksisterende ressourcer – og det er her, det for alvor bliver interessant at fokusere på højværdiprodukter.


Kollagen et håndgribeligt eksempel


Som et helt håndgribeligt eksempel på et af de produkter, der kan laves af fraskæret, findes marin kollagen. Det er en type kollagen, der med sundhedsfordele kan benyttes i cremer og til indvortes brug. Marin kollagen er et højværdiprodukt, der primært laves af fiskeskind, og har en markedsværdi på 2000 kr. pr. kilo.


For at demonstrere mulighederne med marin kollagen, har Thisted Kommune sammen med Thisted Bryghus udviklet en øl, der er tilsat marin kollagen. Udviklingen af øllen er sket for at sætte fokus på mulighederne ved udviklingen af nye højværdiprodukter, der tager udgangspunkt i fraskærsressourcen.


Workshop sætter fokus på værdiskabelse


For yderligere at skabe momentum på udvikling og samarbejde om højværdiprodukter fra hvidfisk, afholder Thisted Kommune med støtte fra Nordisk Råd (AG Fisk), en nordisk workshop med deltagere fra Norge, Island, Grønland og Danmark den 10. oktober 2017. Workshoppen har fokus på værdiskabelse og udnyttelse af fraskær og øget samarbejde på tværs af grænserne.


Der kommer 50 til 60 deltagere fra de nordiske lande, som bredt repræsenterer fiskeribranchens virksomheder og organisationer. Workshoppen afsluttes under Danfish-messen den følgende dag, hvor Thisted Kommune på sin messestand fastholder fokus på fraskær.


Hele arrangementet skal munde ud i et øget samarbejde mellem deltagende landes aktører, og blive fast årlig begivenhed, der skiftevis skal afholdes i et af de deltagende nordiske lande.


Grib invitationen tirsdag den 10. oktober mellem kl. 10 og 21 på Hotel Hanstholm, Chr. Hansensvej 2:


Programmet ser således ud:



  • 12.00 til 13.00 Startup frokost på Hanstholm Hotel, med velkomst af borgmester Lene Kjelgaard Jensen

  • 13.00 til 16.00 Status på deltagende landes behandling af fraskær fra hvid fisk: Grønland, Norge, Island og Danmark

  • 16.00 til 19.00 Fremtidens muligheder for fraskærsprodukter baseret på cases og »gentænkning af fisk«

  • 19.00 til 21.00 Netværksmiddag »Nordisk Workshop om maksimering af værdien ved biprodukter fra hvidfisk.



Thisted Kommune afholder med støtte fra Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbejdet (Nordisk Råd) en workshop, der skal fremme udnyttelsen af fraskær fra hvidfisk til højværdiprodukter gennem styrket samarbejde mellem nordiske lande med deltagere fra fiskeindustrien fra Grønland, Island, Norge og Danmark.


Workshoppen ser eksempler på hvorledes virksomheder har udviklet fraskærsprodukter til b.la. helse- og medicinindustrien, fx kollagen og omega 3 olie, og hermed skabt både jobs og væsentlig værdiforøgning af fraskær. Udover erfaringsdeling skal workshoppen være afsættet til et permanent netværk mellem de deltagende lande, der skal styrke samarbejdet om at værdiforøge fraskær fra hvidfisk


Tilmelding samt yderligere information på mail: erhverv@thisted.dk eller Telefon 9917 4149. Det koster ikke noget at deltage, men der er et no-show-gebyr på 500 kr.



Kilde: Thisted Kommune
FiskerForum.dk

Hvidfisk er meget mere værd - del gerne

Danfish 2017

DanFish International

11. - 13. oktober 2017

Aalborg Kongres & Kultur Center

Europa Plads 4, DK-9000 Aalborg

Kontakt


Åbningstider

Ons. 11. oktober: 10.00 - 17.00

Tor. 12. oktober: 10.00 - 17.00

Fre. 13. oktober: 10.00 - 16.00


» Seminarer og workshops

» Udstillerliste 2017


Frydendahl Fiskenet
MLD - Multi Level Door
Thyborøn Trawldoor
Hvidfisk er meget mere værd
Landbobanken

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/