Den islandske trawler »Beitir«, der er én af islands største og mest moderne pelagiske trawlere, har nu præcision til søs med Vónins fuldt kontrollerbare Twister-trawldøre. Det skete da trawleren drog ud til årets makrelsæson pg for skipper ombord, Tómas Kárason, var effekten mærkbar med det samme.

»Vi er begyndt at bruge Vónins trawldøre med automatisk styresystem i denne makrelsæson,« fortæller han. »Det er et avanceret stykke udstyr, som er udviklet til at øge effektiviteten og kontrollen når vi trawler.«
Twister-dørene markerer et teknologisk fremskridt inden for trawl. I modsætning til traditionelle døre, der kræver løbende manuel justering, er Twister udstyret med sensorer og aktuatorer, som automatisk tilpasser sig forhold som dybde, strøm og skibets bevægelser og dermed sikrer optimal ydeevne hele tiden.
For Beitir, der opererer i det krævende Nordatlanten, har evnen til at styre trawldørene præcist været uvurderlig.
»Teknologien er især effektiv ved overfladetræk,« forklarer Tómas. »Vi kan nøjagtigt styre både spredning og dybde, hvilket gør det nemmere at holde trawlets overkant højt i vandsøjlen, hvilket er helt ideelt til fisk, der holder sig tæt på overfladen«.
Denne præcision forbedrer ikke bare fangstmulighederne, men mindsker også belastningen på både mandskab og udstyr. De automatiske tilpasninger betyder færre manuelle korrektioner – hvilket fører til lavere brændstofforbrug, mindre slitage på grejet og en mere stabil trawl-højde.

Nem opgradering ombord
Installationen af det nye system på Beitir gik problemfrit, og besætningen vænnede sig hurtigt til den nye arbejdsform. Fordelene viste sig allerede fra første træk.
»De automatiske justeringer reducerer behovet for konstant manuel styring, sparer brændstof og beskytter grejet,« forklarer Tómas. »Samtidig holder vi en jævn trawl-højde. Vi er meget tilfredse med det nye system – det hjælper virkelig«.
Bygget til Nordatlanten
De fuldt kontrollerbare Twister-trawldøre er konstrueret med de barske forhold i Nordatlanten for øje. Deres robuste design, firevingede opbygning og justerbare spjældsystem sikrer stabilitet og høj ydeevne, også i stærke sidetrømme og ved snævre manøvrer.
For Beitir betyder det mere tid til fiskeri og mindre tid til justeringer en fordel, der ikke kan overvurderes.




















