Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 2021 og er gældende til og med 31. december 2021 med mindre andet meddeles.
Sildefiskeri i Nordsøen inkl. Limfjorden
Inden for den mængde, der er afsat i henhold til reguleringsbekendtgørelsens §129 stk. 2 på i alt 150,7 tons, afsættes der 87,4 tons til fiskeri Nordsøen 4AB og 63,3 tons til fiskeri i Limfjorden 4L.
Sildefiskeri i Nordsøen 4AB
Inden for en mængde på 87,4 tons samt i henhold til §138, åbnes der med virkning
Fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild til konsum i Nordsøen ICES-område 4AB.
Fartøjer med en længde overalt på 17 meter og derunder
For fartøjer med en længde overalt på 17 meter og derunder, åbnes der med virkning fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild inden for en afsat mængde på 58,3 tons.
Fra den 1. januar 2021 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande i alt 10.000 kg sild pr. kalendermåned.
Fartøjer med en længde overalt på 17,01 meter og under 40 meter:
Til fartøjer med en længde overalt på 17,01 meter og under 40 meter, åbnes der med virkning fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild inden for en afsat mængde på 29,1 tons.
Fra den 1. januar 2021 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 9.000 kg sild pr. kalendermåned.
Sildefiskeri i Limfjorden 4L
Inden for en mængde på 63,3 tons samt i henhold til §138, åbnes der med virkning
fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild til konsum i Limfjorden 4L.
Fra den 1. januar 2021 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 10.000 kg sild pr. kalendermåned.
Kun fartøjer, der opfylder § 4 i bekendtgørelse om trawl- og vodfiskeri bekendtgørelse nr. 366 af 2. april 2019, kan opnå tilladelse til kystnært rationsfiskeri af sild i Limfjorden.
Sildefiskeri i Skagerrak og Kattegat
Inden for den mængde der er afsat i henhold til reguleringsbekendtgørelsens §129 stk. 2 på i alt 25,8 tons samt i henholdt til §138, åbnes der med virkning fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild til konsum i Skagerrak og Kattegat ICES-område 3A.
Fartøjer med en længde overalt på 17 meter og derunder:
Til fartøjer med en længde overalt på 17 meter og derunder, åbnes der med virkning fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild inden for en afsat mængde på 17,2 tons.
Fra den 1. januar 2021 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 5.000 kg sild pr. kalendermåned.
Fartøjer med en længde overalt på 17,01 meter og under 40 meter:
Til fartøjer med en længde overalt på 17,01 meter og under 40 meter, åbnes der med virkning fra den 1. januar 2021 for et kystnært rationsfiskeri af sild inden for en afsat mængde på 8,6 tons.
Fra den 1. januar 2021 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande 4.000 kg sild pr. kalendermåned.
Ansøgning
Ansøgning om tilladelse til et kystnært rationsfiskeri af sild indsendes til Fiskeristyrelsen på e-mail til licensadm@fiskeristyrelsen.dk i henhold til reguleringsbekendtgørelsens bilag 2.
Ansøgning om tilladelse til fiskeri af sild med virkning fra den 1. januar 2021 skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest torsdag den 31. december 2020. Tilladelser udstedes i uge 1 2021 for perioden fra den 1. januar til og med 31. januar 2021.
Ansøgninger til fiskeri i efterfølgende måneder skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest den 25. i måneden før.
Indkommer der ansøgninger i et antal, der afstedkommer at den fulde rationsmængde ikke kan tildeles alle ansøgere pr. rationsperiode inden for den enkelte længdekategori og farvandsområde, fordeles den resterende mængde ligeligt blandt de ansøgere, der opfylder vilkårene for tildeling af tilladelse.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1249 af 24. august 2020, § 2, jf. bilag 6.