Når Fiskens Dag fejres lørdag den 11. september 2010, på Rådhuspladsen i København, bliver der stort ryk ind fra Thorsminde og Thyborøn.
Fiskere, Thyborøn Havns Fiskeriforening, Konsumfisk, Fiskeriskolen samt Fiskeri- & Søfartsefterskolen drager af sted til hovedstaden med frisk fisk og repræsentanter fra de deltagende parter. Den friske fisk skal steges på god vestjysk maner og serveres som smagsprøver til københavnerne. Byboerne vil også kunne gøre en god handel af pandeklare rødspætter, som flåes på stedet af de garvede fiskere.

Danske Fiskeauktioner A/S vil ligeledes være til stede på Rådhuspladsen, og vil forestå 2 fiskeauktioner på den gode gammeldags facon. Her vil der være mulighed for at byde på lidt forskelligt fisk til aftensmaden.
De to skoler, Fiskeriskolen og Fiskeri- & Søfartsefterskolen vil markedsføre uddannelserne, ligesom der vil være mulighed for at møde lærlinge og elever fra de to skoler.
Som prikken over i’et vil musikken på Rådhuspladsen blive leveret af den folkekære musikgruppe TØRFISK, som spiller ad to omgange. Ind i mellem koncerterne vil TØRFISK ligeledes give en hånd med under de to fiskeauktioner, der holdes på Rådhuspladsen.
Det er ikke første gang fiskerne fra Thorsminde rykker ud til arrangementer, hvor der sættes fokus på den gode fisk fra vestkysten. Et vellykket arrangement i Holstebro i foråret under titlen ”Fiskeriet kommer til byen”, har givet god erfaring i hvordan sådanne arrangementer skal køres.
Fiskebranchen, som er hoved arrangøren, har sørget for et stort og flot program i timerne mellem 11-16. Her bliver der oplevelser, forskellige smagsprøver, fiskefrokoster til små penge, fiskeboder mm. For børnene bliver der konkurrencer, mulighed for at tegne med blæksprutteblæk, udfordringer i at flå fisk og chance for at klappe levende fisk i bassiner.