Frydendahl lancerer netop i disse dage firmaets nyeste produktnyhed Fumunda Pingers
I forlængelse af Frydendahl Gruppens målsætning om innovative og omkostningsbesparende fiskeredskaber, lancerer Frydendahl netop i disse dage firmaets nyeste produktnyhed Fumunda Pingers.
Købmand Mogens Frydendahl udtaler, at firmaet er blevet eneimportør af Fumunda Pingers, til det danske, norske og svenske marked samt til landene omkring Østersøen. Mogens Frydendahl påpeger, at firmaets store forhandlernet samt det faktum, at Frydendahl virksomheden har eksisteret og handlet med fiskeriudstyr siden 1933, selvfølgelig også har været udslagsgivende for Fumundas valg af hovedforhandler til det attraktive nordeuropæiske marked.
Fumunda Pingers er et australsk udviklet akustisk alarmsystem, som advarer og skræmmer havpattedyr, som marsvin og delfiner, væk fra fiskenet og ruser. Systemmet har vist sig særdeles effektivt. Helt op til 90% reduktion i uhensigtsmæssig fangst af bl.a. delfiner og mindre hvaler. Man regner med at omkring 300.000 havpattedyr årligt vikles ind i forskellige fangstredskaber. Fumunda har intensiveret forskningen af en Pinger alarm mod sæler, som forventes klar indenfor den nærmeste fremtid.
Fordelene ved Fumunda Pingers er utallige; De skræmmer havpattedyrene væk. De reducerer både tid og omkostninger til reparation af garn og net for fiskerne. De hindre ligeledes fisketab, som følge af ødelagte fangstredskaber og net samt deraf følgende ringere fangstmuligheder. Og som salgschef Ole Dissing så ganske rigtigt konkluderer, så kan fordelene sammenfattes til følgende: ”alle vinder med en pinger”!
Igennem en grundig research og markeds- og produkt undersøgelse, af udbuddet af Pingere, er valget truffet ud fra økonomiske og kvalitetsmæssige betragtninger. Fumunda Pingers er en robust og gennemtestet alarm. Den udsender 10 Khz signal med 4 sekunders mellemrum og med en varighed på 300ms samt et lydtryks niveau på 132 dB gør at den er uhyre effektiv. Som den eneste kendte model på markedet, kan man udskifte batterierne, således levetiden forlænges betydeligt. Vægten er minimal og med en ydre diameter på kun 46 mm samt en længde på 152 mm er det en konstruktion der kan placeres på de fleste net og garn. Fumunda Pingers overholder både den Europæiske standard EC 812/2004 samt den amerikanske standard NMFS.
Kontrolchef Mik Jensen fra Fiskeridirektoratet udtaler at man i forhold til EU forordningen har udarbejdet national bekendtgørelse, som omfatter fartøjer på 12 m og derover. Maksimale afstandskrav mellem Pinger langs garnet er 455 m, med minimum en akustisk alarm i hver ende af garnet. Lovbekendtgørelsen nr. 978 med virkning fra 15. marts 2011 til ophør 15. marts 2013 kan findes på Fiskeridirektoratets hjemmeside.
Sydvestjysk Fiskeriforening ved formand Jesper Juul Larsen har stor forståelse for de akustiske alarmers berettigelse på markedet, således druknedød undgås for marsvin. Foreningen tilbyder at modtage bestilling af Pingere og derefter foretage samlet indkøb på medlemmernes vegne.
I firmaet glæder man sig allerede over den store efterspørgsel og er klar til at imødekomme alle henvendelser, da man medio juni er lagerførende af Fumunda Pingers. Som det afslutningsvis lyder fra Mogens Frydendahl, holder deres motto stadigvæk: ”Frydendahl kender forholdene til bunds”!