Den lille tætbygget hval, Marsvinet, kan i disse dage ses omkring indsejlingen og i selve havneområdet i Hirtshals, hvor vejret sandsynligvis har fået den lille »tumler« til at søge læ og føde.
Det skriver Nordsoeposten.dk (artiklen kan læses her)
Hvad der har fristet dem, kan være svært at svare på, men et flot syn er det at se de små hvaler dukke op for at få luft eller orientere sig, skriver Nordsoeposten.dk, der i deres artikel har flere billeder af de mange marsvin der tumler rundt i Havnen.
Som en mulig årsag til, at de små hvaler har kastet deres kærlighed på netop Hirtshals Havn, forklarer naturvejleder Anders Østerby fra Nordsøen Oceanarium, at de muligvis bruger molerne som væg eller barriere, når de jager eksempelvis sild. Det kan selvfølgelig også være et udtryk for en forbedret vandkvalitet i Havnen.
Marsvinet er den mest almindelige hvalart i Danmark og forekommer vidt udbredt i de danske farvande. Det skønnes at der er optil 300.000 marsvin i de danske farvande.
Du kan læse mere om marsvinet på Naturhistorisk Museums side her