Vandremusling truer med at fortrænge hjemmehørende arter i svensk farvand

Vandremusling truer med at fortrænge hjemmehørende arter i svensk farvand

Store områder med vandremuslingen er fundet i den svensk sø Glan og enkelte muslinger i tilstødende vandløb fra søen Roxen ved Norrköping.
Muslingen sætter sig på hårde overflader som sten, træ og andre muslinger. Det er en af Sveriges invasive arter, der truer med at udslette hjemmehørende arter af store muslinger og arten vokser eksplosivt, siger Jakob Bergengren fra de svenske HAV myndigheder.

Muslingerne er trekantet og op til fire centimeter, de lever i ferskvand, men kan også forekomme i brakvand. Unge muslinger har et klart zig-zag mønster på skallen og går derfor også under navnet zebra muslingen. Mønstret aftager dog med alderen.

Zebramuslingen kom oprindeligt fra det kaspiske hav og dukkede op i Sverige for første gang i 1920’erne i søen Mälaren, hvor den sandsynligvis er blevet fragte op med et skib eller ligende. I 2012 bredte den sig op i den indre Bråviken udenfor Norrköping.

Det er kendt at muslingen med sin hurtige tilvækst, der skaber problemer med tilstoppede vandindtag, beskadigede sluser og kanaler samt en ikke ubetydelig trussel mod eksisterende muslinger, der helt bliver overgroet af den invasive vandremusling.

”Vi er bekymret over konsekvenserne, hvis nu vandremuslingen etablerer sig i Motala og Göta Kanal. Her kan den nemt sprede sig til store dele af det sydlige Sverige, og der er mange sluser og andre installationer, der kan blive uoverskuelige problemer med, siger Erik Arnfelt.

Ved de store søer i USA og Canada, oplever man at zebra muslingen har ramt mange industrier og kraftværkers installationer som kølevandsindtag og ventiler der tilstoppes og hvor driften, i de værste tilfælde må indstilles, til muslingerne kan fjernes og skaderne udbedres.

Der er dog også nogle positive effekter af vandremuslingens tilstedeværelse. Gennem sin effektive filtrering af planktonalger mindsker den risikoen for algeopblomstring i ferskvand, og det giver vandet et rent udseende. Men de negative påvirkninger opvejer helt klart de positive, siger Jakob Bergengren, der er forsker på HAV.