Uheldet med den tyske trawler SB 14 Condor, der søndag aften den 7. februar i havblik, stille og klart vejr sank, 7,5 sømil Nordøst for den tyske ø Fehmarn, efterforskes nu af de tyske skibsmyndigheder, for at finde årsagen til at de to ombordværende fiskere omkom.
Efter bjærgningsselskabet havde forberedt hævningen af den forliste kutter, blev vraget hævet mandag aften. Det skete dog ikke helt uden problemer, da vejret drillede med en frisk vind og høje bølger. Efter den 45 meter høje flydekran Sanne A fra bjærgningsselskabet J.A. Rederiet fra Horsens, havde hævet havaristen, blev den sejlet til den tyske havneby Rostock, hvor myndighederne vil undersøge vraget nærmere.
Uforklarligt forlis
Umiddelbart var der ingen nævneværdige skader at se på kutteren, udover at redningsflåden på styrhuset sad fast i riggen og ikke var foldet helt ud.
Nu venter man kun på den endelige Havarirapport og dens konklusion. Ovenpå den tragiske begivenhed, hvor to erfarne fiskere i et ellers roligt vejr, ender med at blive samlet op timer senere, døde af kulde i det kun fire grader kolde vand. Alt imens deres skib ligger sunket på 22 meter vand, med en halvt udfoldet redningsflåde på styrhustaget. Et frygteligt og tragisk endeligt for de to fiskere.
Vraggods fundet på Nordlangeland
Som et kuriosum, fik FiskerForum.dk, idag et opkald fra Irene Rosendahl Worning fra Nordlangeland, der på en gåtur i formiddags, faldt redningskransen til SB 14 Condor liggende i strandkanten, lidt nord for Lohals på Langeland. Trods opkald til myndighederne om redningskransen, er fundet blot blevet noteret og registreret. Derfor vil man fremover kunne se redningskransen hængt op på mindevæggen for tidligere fartøjer, på Restaurant »Den Gyldne Hund« i Lohals, hvor Irene Rosendahl Worning på opfordring, vil fortælle historien om den forliste tyske kutter SB 14 condor af Burgstaarken, der den 7. februar 2016 sank ud for den tyske ø Fehmarn.