Et lyspunkt i mørket, sådan ser man på det i Hanstholm, hvor man allerede har smøget ærmerne op og nu gør sig nu klar til at sætte holdet til den kommende DanFish Fiskerimesse i Aalborg. Messen løber af stablen onsdag den 13. oktober til og med fredag den 15. oktober 2021.
Sammen med Thy Erhvervsforum arrangerer Hanstholm Havn igen i år en fællesstand på fiskerimessen DanFish International. Scenen er reserveret, og de arbejder nu på at stable et Hanstholm-hold på benene, skriver Havnen på deres hjemmeside.
Corona-situationen har det sidste år desværre udskudt mange ting, men når DanFish løber af stablen til oktober forventer Havnen mere normale tilstande, og derfor gør de netop nu klar til at tage på messe i Aalborg.
DanFish International finder sted fra onsdag den 13., torsdag den 14. til og med fredag den 15. oktober, og som tidligere år vil Hanstholm tone frem på den store scene (260 m2) i hal B – der efter de fleste Hanstholm fiskernes mening er messens allerbedste placering.
Er du fisker, skipper, skibsværft, bådbygger, ingeniør, arkitekt, repræsentant fra en havn eller andet? – og leder du efter nye leverandører, vil du skabe nye kontakter eller pleje eksisterende, og vil du se innovative og nye idéer på markedet, så kan et besøg på DanFish International informere og inspirere dig.
På messen kan du møde 400 udstillere fra 30 lande, som præsenterer nyheder inden for: Net, trawl, tov, wire, motorer, elektronik, navigations- og kommunikationsudstyr, opbevaringsudstyr, procesudstyr, redningsudstyr og meget, meget mere. Også servicesektoren vil være rigt repræsenteret på messen.
På DanFish International kan du præsentere dine produkter og tjenester, og vise din virksomhed til potentielle og eksisterende kunder. Deltagelse på DanFish International er en glimrende mulighed for at møde begge grupper ansigt til ansigt og dermed styrke gensidig loyalitet mellem køber og sælger. DanFish International er et uvurderligt supplement til dag-til-dag kontakt via elektroniske medier.
DanFish International er en af verdens vigtigste messer for udstyr og tjenester til fiskeindustrien. Messen, som vil blive afholdt for 27. gang i 2021, er et internationalt forum, hvor producenter og andre leverandører til fiskerisektoren, har en enestående mulighed for at komme i kontakt med kunder fra hele verden. Messen er også et unikt forum, hvor både udstillere og besøgende kan engagere sig i livligt netværk.
Deltag i seminarer og workshops sammensat i samarbejde med fiskeriorganisationerne og andre kompetente rådgivere.