Det er NaturErhvervstyrelsens Center for Fiskeri der har udsendt en orientering vedr. år-til-år fleksibilitet medfør landingsforpligtelsen (artikel 15, stk. 9, i forordning nr. 1380/2013 – grundforordningen)
Op til 10 procent kan anvendes
På Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 1. juli 2016 gennemgik Natur-Erhvervstyrelsen en liste over danske kvoter for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, og hvor den årsbaserede fleksibilitet på op til 10 % af tilladte landinger kan anvendes med henblik på at overføre danske mængder fra 2015 til 2016, jf. artikel 15, stk. 9 i forordning 1380/2013.
Det bemærkes, at år-til-år fleksibilitet mellem 2015 og 2016 alene kan omfattes af én af følgende ordninger;
• den årsbaserede fleksibilitet i medfør af landingsforpligtelsen, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning 1380/2013,
• den traditionelle kvotefleksibilitet i henhold til artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 eller
• den særlige fleksibilitet som følge af det russiske importforbud, jf. artikel 18a i forordning 2015/104 og artikel 5a i forordning 1221/2014.
Der kan således ikke anvendes flere fleksibilitetsordninger for den enkelte bestand.
Det blev på mødet i Erhvervsfiskeriudvalget nævnt, at NaturErhvervstyrelsen forventede, at der ville blive udsendt en pressemeddelelse fra ministeriet om årsfleksibiliteten.
Til Erhvervsfiskeriudvalgets orientering er der nu truffet beslutning om, at pressemeddelelse ikke udsendes fra ministeriet.