Ventetiden er snart forbi, og vi er så småt ved at være klar til Food Festival 2022. Om præcis én uge slår vi dørene op til dette års helt store madfestival, når vi indtager Tangkrogen.
Fredag den 2. september til og med søndag den 4. september er du inviteret til madfest med mere end 250 velsmagende mad-oplevelser, når vi afholder Food Festival i Aarhus.
Landets dygtige producenter, mandhåndværkere, fødevare-virksomheder, organisationer og passionerede madfolk byder velkommen til tre dage med madglæde og fokus på det gode måltid og vi tør godt garantere, at der er noget for enhver smag.
Glæd dig til magiske dage med mad, underholdning, workshops, læring, smagsindtryk og meget, meget mere..
Årets program er spækket med velsmagende arrangementer, og er du sulten efter mere – så kan du dykke ned i hele programmet her.
Vi ses