Under en overskrift i Nordsoeposten.dk, »Trawlfiskeriet skader klimaet og ødelægger livet på havbunden,« miskrediteres trawlfiskeriet i den grad af Alexander Holm, Biolog med speciale i naturbeskyttelse..
Endnu en »eksperts« udmelding, der fremstår som den skinbarelige sandhed – for skribenten er jo biolog med speciale i naturbeskyttelse. Han melder sig nu i koret af en helt række selvbestaltede eksperter i havbiologi fra diverse miljøorganisationer, med påstanden om, at trawlfiskeriet kun skader og ødelægger og ingen positive træk har overhovedet – kun negative.
Når man så dykker ned i specialistens vidensbank og uddannelse, så overraskes man over, at den indeholder en kandidatgrad, hvor projektet var langt fra Danmark, på en trope-ø i det indiske Ocean, Mauritius, at indsamle efterladenskaber fra den truede maruritiske flagermus. Samtidig er han medstifter af de »Den dyriske Forening« samt ikke mindst medstifter og snedker af »Stille Møbler«. Helt sikkert et vidende og en meget begavet person, som bare har læst de forkerte konklusioner.
Det svarer til at FiskerForum.dk, udsendte en »udskamning« af selv samme Alexander Holm og fortalte at han var en biodiversitets-trussel mod verdens skove – for han bruger træ som snedker. Og alene på den baggrund, derfor skyldig i den omfattende og tiltagende afskovning der finder sted i disse år. En afskovning der begrænser dyre- og fuglelivet og truer naturen og klimaet samt miljøet her.
Men det gør FiskerForum.dk ikke ..
Alexander Holm skriver i Nordsøposten.dk lørdag den 4. februar i år under debat, at trawlfiskeriet skader klimaet og ødelægger livet på havbunden. Han mener at den nye SVM-regering’s valg, at sløjfe trawlforbuddet i Bælthavet, ikke tegner godt for fiskebestandene og det marine miljø.
Retorisk spøger han – hvordan påvirker det egentlig klimaet, og i øvrigt biodiversiteten, når man bruger bundslæbende redskaber, og rusker op i havbunden? Hertil svarer Alexander Holm selv: Det udleder en masse drivhusgasser, skader klimaet, ødelægger livet på havbunden og medvirker i øvrigt både til at forsure havet og reducere sigtbarheden i vandsøjlen – sådan, så er det ligesom sat på plads..
Men nej det er det ikke – Alexander Holm har læst de forkerte og længst forældede rapporter. Han skulle istedet have læst Aquamind’s undersøgelse, der allerede for mange år siden kunne modsige disse påstande. Aquamind der er dedikeret i arbejdet for et økonomisk levedygtigt og bæredygtigt fiskeri. De designer forvaltningsløsninger, udfører fiskeriprojekter til støtte for den fælles fiskeripolitik og etablerer dokumentation og sporbarhed, som et middel til at tilpasse en sund fiskeri-praksis med markedets krav om bæredygtig-fanget fisk.
I en rapport fra 2015 har Aquamind i et projekt-samarbejde med både DTU Aqua og CatchFish samt producenterne Thyborøn Trawldoor og Nordsøtrawl vist, at det er muligt at reducere brændstof-forbruget markant, mindske bundpåvirkningen og øge rentabiliteten ved, at anvende den bedst kendte teknologi i trawlfiskeriet. Denne bæredygtige praksis er udbredt i dag.
Projektet har ligeledes vist, at det er muligt og rentabelt at anvende pelagiske skovle i stedet for bundskovle, der isoleret set gav store besparelse i brændstofforbruget, at gøre konsumfiskeriet mere selektivt, effektivt og skånsomt, til gavn for alle i branchen. Med de stigende brændstofpriser var det også afgørende for hele erhvervets overlevelse, at der blev forsøgt med nye alternative løsninger, for at nedbringe udgiften til brændstof.
Ligeledes er det muligt at effektivisere et traditionelt bundtrawl således, der opnås store effektiviserings-gevinster. Denne mer-indtjening modsvarede 75 procent af brændstofudgiften i perioden hvor forsøgsfartøjet fiskede med trawl. Endvidere viste projektet at det er muligt, at reducere redskabets påvirkning af havbunden og næsten helt eliminere skovlenes påvirkning her.
Så trawlfiskeriet ødelægger ikke havbunden og havmiljøet, sådan som Alexander Holm ellers får det fremstillet i sin artikel i Nordsoeposten.dk. Men istedet kan man opleve, som mange trawlfiskere gør, at fisker man på de samme fiskepladser i flere generationer i træk. Så bliver disse fiskepladser ved med at producerer store mængder fisk, år efter år, i et demersalt fiskeri på sand- og grusbund.