Så skete det igen – det der ikke måtte ske – En ung mand mistede livet under arbejde på et havbrug.
Årsagen til ulykken var en eksplosion fredag morgen på en flåde med fiskefoder ved Ovråneset Øst. Anlægget tilhører Hofseth Aqu, der ligger i Norddalsfjorden, der støder op til Storfjorden.
Alle er i chok ovenpå den tragiske ulykke, der kostede den 25 årige Perry Emil Johansen livet. »Det er helt forfærdeligt,« siger koncernchef i Hofseth Aqua Roger Hofseth til IntraFish, og fortæller at tankene først og fremmest går til den unge mands nærmeste familie og direkte berørte. Man afventer nu politiets og arbejdstilsynet’s rapport om ulykken, der gerne skulle kaste et opklarende lys over hændelsen. Så man fremadrettet kan undgå lignende ulykker.
Hofseth Aqua, hvor den 25-årige Perry Emil Johansen var ansat, vil også meget gerne til bunds i hændelsen der på tragisk vis kostede en ung og kær kollega livet. Udover at både politiet og Arbejdstilsynet efterforsker ulykken, laver virksomheden også selv sin egen efterforskning, for at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt, som det gjorde.
»Det er helt essentielt – for hvordan kan vi ellers forhindre, at en så tragisk ulykke kan ske igen? Er der en sikkerhedsbrist på foderflåderne rundt i selskabet, skal dette løses med det samme. Derfor håber vi, at myndighederne der nu arbejder på højtryk lige nu, kommer op med et svar hurtigst muligt – så liv kan redes fremadrettet,« understreger Roger Hofseth overfor IntraFish.
Men det er en sørgelige kendsgerning, for dem der arbejder i fiskeri- og akvakulturbranchen, at de jævnligt bliver ramt af tragiske dødsulykker. Intet erhverv er farligere end at være fisker eller akvakulturarbejder i Norge.
»Job på akvakulturanlæg er stadig ét af de mest risikobetonede jobs i Norge,« forklarer Sintef-forsker Ingunn Holmen til IntraFish tilbage i 2019, da de netop havde offentliggjort forskningsinstitutionens tal over antallet af dødsulykker i den norske akvakulturindustri. En statistik som de har ført siden 1982. Det dystre tal var dengang 35 dødsfald over de seneste 36 år i norsk akvakultur. Siden da er dødstallet steget med yderligere fire – til 39 dødsfald i denne periode. Unge, raske mænd, der mistede livet på arbejde i lakseindustrien.
Det burde ikke ske – det må bare ikke ske.
Millioner og atter millioner af NOK, skydes ind i forskning i både grøn omstilling, miljø og teknologi. Hvad med også at skyde et par ekstra millioner kroner ind i akuakultur-branchen, så arbejderne til søs, kan få en mere sikker arbejdsdag? Branchen tjener jo gode penge. Så opfordringen fra flere sider lyder – få nu åbnet pengepungen og giv mulighed for et bedre arbejdsmiljø også i denne branche.
I tillæg bør der være langt større åbenhed og større deling af erfaring efter dødsulykker og alvorlige arbejdsulykker. Det skal ikke dysses ned under dække af hensyn til de pårørende. Jo det skal selvsagt prioriteres først og give dem svarene på det de trænger mest. Men få snakket om ulykkerne og dets årsag, så meget som overhovedet muligt – så de kan undgås i fremtiden.
Der er ingen, som i slet ingen – der bør miste livet på havet.