Mens mange pynter til jul, er forskere fra Havforskningsinstituttet (HI) i Finnmark travlt optaget af at sikre, at torsken kan sende »julehilsner« igen til næste år.
Torskens ›postkasser‹ i fjorden er placeret dybt i havbunden i Frakkfjord og Bergsfjord lyttestationer, der fungerer som torskens ›postkasse«. Disse stationer opfanger signaler fra torsk, som HI har udstyret med særlige mærker.
Projektet, kaldet »SalCod« undersøger, hvordan kysttorsk og skrei (vandrende torsk) påvirkes af lakseopdræt.
Ifølge forsker Thomas Bøhn har de allerede mærket over 700 torsk og placeret lyttebøjer rundt i fjordene. Disse giver detaljerede oplysninger om torskens adfærd og bevægelser.
›Forårs-rengøring‹ i december
Hver december gør teknikere som Ellie Watts og Eirik Bygdnes udstyr klar til vinterens overvågning. Udstyr på havbunden bliver dækket af alger og skidt, og hvis det ikke renses, risikerer man at miste både data og bøjer. Det er et hårdt arbejde i kulden, men nødvendigt for at sikre gode data.
Lyttebøjerne hejses op, renses og tømmes for data, før de sænkes tilbage i havet. Bøjerne registrerer, hver gang en mærket torsk svømmer forbi.
Hver torsk har en ›kode‹
Hver mærket torsk har sit eget unikke signal, der afslører dens identitet, størrelse, alder og køn. Disse signaler kan spores i op til 10 år og giver vigtig indsigt i, hvordan torsk opfører sig i fjordene. Forskerne kan blandt andet finde ud af, om fiskens bevægelser ændrer sig, når de lever tæt på lakseopdræt.
Data fra lyttebøjerne kobles med miljøforhold som dybde, temperatur og nærheden til opdræt. Det giver forskerne en unik forståelse af, hvordan menneskelig aktivitet påvirker kysttorsk og skrei.
Projektet fortsætter som en del af det større initiativ, KYSTNORD, som undersøger, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker kystøkosystemer. Forskerne håber, at denne viden kan bruges til bedre at beskytte både torsken og miljøet langs Norges kyster.
