David Lange og Adam Grue lod vejen falde forbi FiskerForum.com, for en snak og et par kalendere, som alle inkarnerede fiskere har hængende, enten i styrhuset eller hjemme i køkkenet.
De to fiskere er kendt fra udsendelsen “Det sejler” på DR TV, hvor de fortæller om deres rejse i fiskeriet, som tog udgangspunkt ved den jyske vestkyst i 2012 fra Thorsminde og hele vejen til det indre København, hvor man ønskede at afsætte fisk direkte fra kajen.
En drøm som de stadig har og fortsat arbejder videre på, men mødet med det danske bureaukrati, har foreløbigt forsinket projektet lidt.
På Hvide Standen kan man møde de to fiskere onsdag og torsdag, og høre om deres oplevelser med TV turene i Nordsøen over Skagerrak og Kattegat og ind i de indre danske farvande og om deres erfaringer og især kontakten med det hårde og barske fiskeri-erhverv.
Det er Fiskernes Fremtid i Hvide Sande der har hyret de to gæve københavnere, for på den måde at få nye vordne fiskeaspiranter i tale.
FiskerForum.com