Den 17. oktober 2012 åbner tilskudsordningen til modernisering af fiskefartøjer og selektive fiskeredskaber for ansøgninger.
Tilskudsordningen giver i 2012 mulighed for at søge om tilskud til modernisering af fiskefartøjer og selektive fiskeredskaber fra 17. oktober 2012 til og med 15. november 2012. Næste ansøgningsperiode er fra 1. februar til og med 1. april 2013.
Den økonomiske ramme i 2012 er på 14,0 mio. kr.
Som et særligt indsatsområde kun i 2012 gives der mulighed for at søge tilskud til visse selektive redskaber, som er omfattet af aftalen mellem EU og Norge om foranstaltninger til implementeing af et forbud mod genudsætning, og kontrolforanstaltninger i Skagerrak, inden disse må forventes at blive et krav.
Støttemuligheden vil omfatte:
anskaffelse og montering af opsamlingspose og rist til rejefiskeri tilpasning af 90 mm trawlredskab til blandet fiskeri ved montering af paneler med specifikationer som i aftalen
Endvidere inføres der generelt mulighed for at søge om tilskud til projekter, der vedrører investeringer, som gør det muligt at opbevare fangster, som det ikke længere er tilladt at genudsætte. Ændringen gælder for 2012 og efterfølgende år.
Foranstaltningerne bidrager til Grøn Omstilling, idet de kan reducere bifangster og sikre indretning af fartøjer, så de egner sig til at fiske uden discard.
Dertil gennemføres en række øvrige ændringer gældende for 2012 og efterfølgende år.
Ændringerne er følgende:
5 års kravet som tilskudsbetingelse ændres, således at det ikke længere er registreringsdatoen i EU´s fartøjsregistere, der er afgørende, idet det nu beror på ibrugtagningstidspunktet. Muligheden for, at fartøjsgrupper kan indgive en samlet ansøgning med henblik på motorudskilftning udgår, idet dette ikke anvendes i praksis. Der gennemføres tværgående standardbestemmelser i relation til blandt andet EU-udbudsreglerne og revisionskrav.
Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger hos: Lars Christensen Clink på tlf. 25 23 83 96 eller via mail lchc@naturerhverv.dk og Susanne Kamstrup-Braad på tlf. 25 23 84 47 ellers via mail subr@naturerhverv.dk
Kilde: Ministeriet for fødevarer, Landbrug og fiskeri – NaturErhvervstyrelsen
FiskerForum.com