Hvis du vil præge fremtidens løsninger og udvikle et alternativ til det tunge papirarbeje, skal du tilmelde dig søfartsstyrelsens Workshop Maritime Consensus.
Den globale maritime sektor samles i København for at diskutere fremtidens skibsfart under Danish Maritime Days i uge 41. Søfartsstyrelsen er aktiv deltager hele ugen og inviterer dig nu til workshoppen ”Maritime Consensus” den 7. oktober.
Det store elektronik spørgsmål
Her er de elektroniske løsninger i centrum, når workshoppen stiller spørgsmålet: Hvis du kunne bruge 10 millioner dollars på elektroniske løsninger, der kan reducere de administrative byrder for den maritime sektor – hvad ville du så bruge dem på? Med udgangspunkt i det vil branchefolk og andre interesserede diskutere, hvordan vi bedst gør det administrative arbejde lidt smartere uden at bruge helt så meget papir som i dag.
”Alle er enige om, at mængden af administrative byrder er blevet for stor. Mange flagstater arbejder for at løse dette problem, og IMO bruger mange ressourcer på at finde løsninger. Elektroniske løsninger i særdeleshed synes at være fremtiden. Til ”Maritime Consensus” forener administratorer og maritime virksomheder deres kompetencer for at skabe den bedste vej fremad,” siger direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth om ”Maritime Consensus”.
Tilmeld dig allerede i dag på via mail til: SNI@DMA.DK
Sidste tilmeldingsfrist er torsdag den 18. september.