Onsdag den 20. april 2022, mellem kl. 15.30 og 18.15, er der foredrag og debat på DTU i Lyngby og online om, hvordan konstruktioner og anlæg i havet kan gavne havmiljøet og være med til at sikre mere liv i havet.
Tiltag der også kan gavne biodiversiteten omkring fiskeriet i de danske farvande, hvor større konstruktioner etableres ifbm. anlæg af havvind og energi-øer m.v.
Det skriver Fiskepleje.dk omkring DTU’s temadag om kunstige rev.
Der anlægges til stadighed nye konstruktioner og anlæg i havet, og der udføres VVM-undersøgelser for at minimere skaderne på miljøet. Men de nye tendenser er, at man i langt højere grad vil forlange, at sådanne konstruktioner og anlæg også skal gavne havmiljøet og være med til at sikre et langt bedre liv i havet.
På temadagen »Gavner anlæg og konstruktioner havmiljøet?« præsenteres internationale erfaringer og visioner om kunstige rev og miljø på lille og meget stor skala.
Store spillere som Femern A/S og Energistyrelsen fortæller om deres måde at sikre disse ting ved nutidige anlæg som Femern Bælt og fremtidige som Energi-øen i Nordsøen og ved de nye gigantiske havvindmølleparker. Desuden præsenteres de seneste forskningsresultater om samvirkningen imellem beton og havmiljøet – set fra havmiljøets side. Ved dagens afslutning kan du deltage i debatten og give dit bidrag til, hvad der skal undersøges fremover.
Temadagen er arrangeret i et samarbejde imellem Dansk Betonforening, Dansk Selskab for Marinbiologi og DTU og henvender sig primært til eksperter samt aktører og beslutningstagere indenfor alle de berørte områder. Mødet er gratis for alle.
Temadagen finder sted på DTU ved Bygningstorvet i Kgs. Lyngby, bygning 116 ved auditorie 81.
Det er også muligt at deltage på Zoom.
Tilmelding
Ved tilmelding vælger du imellem fremmøde på DTU eller online. Er du i tvivl, så tilmeld dig begge steder:
- Fremmødetilmelding
- Onlinetilmelding
- Kontakt Per Goltermann, pg@byg.dtu.dk
Program
- 15.30 Velkomst og motivation – Professor Per Goltermann, DTU og Dansk Betonforening, og forskningspolitisk medarbejder Christian Riisager-Simonsen, DTU Aqua
- 15.35 Developing policy and practice for marine (ecosystem) net gain (på engelsk) Dr Tara Hooper, Principal Specialist in Marine Natural Capital and Ecosystems
- 16.00 Super Reef: A New Kind of Urbanism (på engelsk) Zeno Riz à Porta, Head of Research and Design Development, Superflex
- 16.25 Sådan bidrager Sund & Bælt til et godt og varieret havmiljø i store infrastrukturprojekter Hans Ohrt, miljøkonsulent, MOE A/S
- 16.50 Pause og networking
- 17.10 Wind farming and improving the marine environment as well (på dansk) Birthe Hansen, Project Manager Environment & Permitting, Ørsted
- 17.35 Long-term behavior of concrete in maritime environment (på engelsk) Professor Klaartje de Weerdt, NTNU, Norge
- 18.00 Diskussion, networking og afslutning