For første gang var alle aktører samlet til debat med et fælles udspil til politikerne om den samfundsøkonomiske og sundhedspolitiske værdi baseret på industri fiskeriet og fabrikkernes fremstilling af fiskemel og fiskeolie med en eksportværdi på 3.5 mia. kr. årligt.
Hvis man tager de skarpe briller på med fokus på de svar, som de fiskeripolitiske ordførere gav på TEMA-konferencen på Christiansborg 11. december, var det skuffende.
De var til stede blot 30 til 45 minutter på konferencen, som varede omkring fem timer. Desuden sendte Miljø- og fødeva- reministeren afbud.
Til gengæld tydeliggjorde deres fravær behovet i branchen og for de 100 deltagere på konferencen for at stå sammen, oplyse og udfordre de politisk ansvarlige i endnu højere grad, til trods for, at de gennem flere år er generelt informeret.
Som en af de politiske fiskeriordførere ærligt udtrykte det: Industri fiskeriet og tobis for den sags skyld er ikke gangbart her på Christiansborg. Vi kender ikke nok til det.
100 deltagere i debat
Flere end 100 deltagere fra fiskerierhvervet, danske erhvervshavne, flere kommuner fra vore kystsamfund, embedsmænd fra styrelser og ministerier, universiteter, pengeinstitutter, og mange flere var mødt op til denne første gang, hvor Marine Ingredients Denmark (MID) og Danske Havne (DH) inviterede til oplysning og debat.
Valget for mødested var Christiansborg, alene for at gøre det lettere for politikerne fra Folketinget at deltage og for Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, at kunne møde op de 35 minutter, der var sat af til hende. Fire af Folketingets partier var repræsenteret i mindre end en time, Simon Kollerup, fiskeriordfører (S), René Christensen, formand Miljø- og Fødevareudvalget (DF) og Rasmus Jarlov, fiskeriordfører (K). Erling Bonnesen (V) mødte op med en hilsen og synspunkter fra ministeren.
Industri fiskeriets betydning
Direktør i Martine Ingredients Denmark (MID) Anne Mette Bæk Jespersen fastslog i sin velkomst, at det var ærgerligt, at ministeren ikke kunne være til stede, for vi har mange gode historier, vi gerne ville have fortalt hende. Vi kan slå fast, understregede hun, at industri fiskeriet eller protein fiskeriet, som vi hellere vil kalde det – spiller en betydelig rolle i Danmark og i store dele af verden.
Førende producent i Europa
Set i lyset af, at Danmark ubestridt er Europas førende producent af fiskemel og fiskeolie og globalt verdens 7. største producent af fiskemel samt den 4. største af fiskeolie med eksport til flere end 60 lande med en årlig eksportværdi på omkring 3.5 mia. kr., er det vanskeligt at forstå, at danske politikere fravalgte denne enestående mulighed for at lytte, forstå og stille spørgsmål til dagens indlæg. De fire, der kom, var til stede i blot 30R11;45 minutter.
Ikke blot for erhvervets og den samlede branches skyld. Men fordi der desuden er tale om arbejdspladser i det såkaldte udkantsdanmark – de danske kystsamfund – hvor fiskeriet og de mange følgeerhverv har kolossal betydning og samtidig har stor betydning for Danmark, også set i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Vigtige budskaber
CEO i »FF Skagen A/S«, Johannes Palsson, der også er formand for MID, siger om denne svaghed i det politiske engagement: – Det er skuffende, men samtidig viser det et politisk ukendskab til vor branche, trods den store betydning den har samfundsøkonomisk. Der er store udfordringer at tage fat på. Vi har mange vigtige budskaber til ministeren, men dem må vi så overbringe hende senere. Vi glæder os til snart at komme i audiens.
Johannes Palsson fortsatte på TEMA- dagen: – Vi vejer tungt i »Vandkantsdanmark«, hvor vi generer meget værdi i nær- områderne. Både i de kommuner, hvor vi hører hjemme, især i Nord- og Vestjylland, hvor vi bruger mange penge på service- ydelser i blandt andet transportsektoren og hos udstyrsleverandører. Vi bidrager også til samfundsøkonomien generelt. Alene vores betalinger af miljø-, energi-, eksport- og foderstofafgifter er omkring 100 mio. kr. årligt. Knap 70 pct. af vores samlede årlige omsætning på 3.5 mia. kr. går til indkøb af råvarer, fisk og fiskeafskær for ca. 2 mia. kr. årligt.
Tab af kvoter og eksportværdi
- Vi er glade for det løbende samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet om forvaltning og regulering, fortsatte Palsson. Vi er også optaget af samarbejdet med DTU og en fortsat udvikling af den biologiske bestandsvurdering. Fra industriens side peger vi især på det problem, at de dan- ske kvoter ikke fiskes op som følge af en urealistisk biologisk rådgivning og regulering. Alene i 2015 kan vi se, at kvoten på 200.000 tons sperling ikke blev fisket. Det svarer til en eksportværdi på mere end 400 mio. kr. Det samme gælder den uforståelige inddeling af områder, hvor vi må fiske den vigtige tobis, men ikke der, hvor den er, hvilket betyder, at 400.000 tons ikke er fisket i 2015. Det er store beløb samfundsøkonomisk, som går tabt.
Kvalitet kontra affald
- En anden meget vigtig begrænsning for vor industri er, at vi i lovgivningen er placeret som en såkaldt biproduktindustri, fortsatte Palsson. Når et fartøj lander hos vores nabo i Skagen »Skagerak Pelagic« – lander det naturligvis fødevarer af bedste kvalitet. Når samme moderne fartøj lægger til hos os med fisk af samme kvalitet, betragtes det som affald, som er omfattet af helt andre, strenge EU-krav til håndtering og anvendelse. Det vil sige, at vi »nedklassicerer« landinger på mellem 600.000 og 1 mio. tons frisk fisk årligt til affald. Det siger sig selv, at det ikke sikrer en optimal værdi af råvaren. Og når en dansk forbruger køber fiskeolie, som vi dokumenteret ved etr sundt for helbredet, er det olie fra Peru, Island eler Norge – uanset at den danske fiskeolie er af mindst samme kvalitet det spænder reglerne ben for
Skagen, Hirtshals og Hanstholm
Havnedirektør Willy B. Hansen, Skagen Havn, dokumenterede industri fiskeriet som en styrkeposition. 50 pct. af hav- nens indtægter kommer fra fiskeriet.
- Vi kan skabe flere arbejdspladser med færre bureaukratiske forhindringer, fastslog han og tilføjede, at Skagen desuden er Sveriges største fiskerihavn, da der landes flere fisk fra svenske fartøjer end i nogen svensk havn. For tiden søger syv svenske rederier fast plads til byggeri på havneområdet, oplyste han.
Bestyrelsesformand for »FF Skagen A/S«, Jens Borup, klargjorde i sit indlæg, at områdeinddelingen for fiskeriet af tobis på ingen måde passer til den faktiske vir- kelighed. Den har for længst spillet fallit, fastslog han. Det understregede også den fiskeripolitiske ordfører, Ib Poulsen, (DF), viceborgmester i Thisted Kommune, og tidligere havnebetjent i Hanstholm.
Også et relativt nyt fiskerinetværk med seks nord- og vestjyske kommuner deltog i TEMA-dagen. Formand for »Nordjysk Fiskeri Kommune Netværk«, borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjeldgaard Jensen (V), slog fast:
- Vi har fundet et nødvendigt at danne dette netværk med fokus på havnene i Skagen, Hirtshals og Hanstholm. Vi har i alt for lang tid oplevet en tendens til, at erhvervet presses i et omfang, der truer dets udviklingsmuligheder. Det presser kommunerne i forhold til udbuddet af arbejdspladser, værdiskabelse, bosætning og skattegrundlag, betonede hun.
Vi har ganske enkelt ikke råd til bare at lade stå til – dertil har erhvervet alt for stor betydning. Et eksempel: Det er dokumenteret, at 12 pct. af Thisted Kommunes skattegrundlag kan henføres til havnerelaterede aktiviteter i Hanstholm.
Akvakultur, fiskemel og fiskeolie
Formand for »Dansk Akvakultur«, Ivan Bundgaard Sørensen, fremhævede, at den danske akvakulturklynge er en kom- bination af fiskeopdræt, fiskefoder, forædling, teknologi samt fiskemel og fiskeolie. Akvakulturen globalt er vokset med seks pct. de seneste 15 år. Den udgør i dag lidt over 50 pct. af fiskeforbruget. EU’s produktion har været faldende, mens den globalt er voksende. Al aktivitet foregår i yderområderne. Der er potentiale til at øge havbrug med 35.000 tons og dambrug med 20.000 tons, som vil betyde 1200 nye jobs i Danmarks yderområder, fastslog han.
Politikerne har ordet
Den politiske debat blev i nogen grad påvirket af, at de politisk inviterede ikke havde været til stede ret længe og lyttet til de mange indlæg. Det kom til at betyde, at mange indlæg og svar bar præg af at være meget lidt konkrete. I et enkelt tilfælde mente René Christensen (DF) formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, at branchen selv har et ansvar for at opnå større politisk bevågenhed. Han sagde bl.a.:
- Hvis man lukker en skole i en kommune, står der straks en borgmester her på Christiansborg og gør opmærksom på problemet. Men vi ved ikke tilstrækkeligt om tobis, f.eks., og områdeinddelingen.
Jeg efterlyser større politisk pres fra branchen. Industri fiskeriet fylder ikke så meget – eller slet intet – her på Christiansborg, sagde han.
En god sag
- Simon Kollerup, fiskeriordfører (S) om den forskellige EU-politiske behandling af den samme fisk som sund føde og som affald, når den landes til industrien: Det er en god sag. Vi må arbejde på at ændre det, men principielt må udviklingen ske indenfor rammerne af den videnskabelige forskning.
Erling Bonnesen (V) udtrykte sig både generelt og principielt:
- Der skal skabes så stabile vilkår som mulig, men det skal ske på videnskabeligt, biologisk grundlag og så effektivt som muligt. Vi arbejder for færre bureukratiske regler og vil arbejde for en ny model for tobis i 2016.
Formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen:
- Der er belæg for en fast tobiskvote på 750.000 tons, fastslog han. Sammenfattende var der en principiel forståelse blandt de politiske røster om at se på muligheden for en ny investeringsbank for fiskeriet og at arbejde for færre bureaukratiske regler, men de slog fast, at det skal ske med udgangspunkt i den videnskabelige, biologiske forskning og rådgivning.
