Lige før jul havde den godt 100 meter lange kemikalietanker Orakai og LT-36 Margriet fra Ijmuiden en kollision 45 sømil vest for den Hollandske by Hook.
De første meldinger lød illevarslene, men som timerne gik efter kollisionen, stod det klart at besætningen på den hollandske trawler havde klaret frisag og at det kun var materiel skade efter sammenstødet.
Fra den hollandske havneby Hook var KNRM-redningsbåde straks sendt på vandet og ud for at hjælpe den nødstedte efter uheldet, hvor man på alarm tidspunktet, endnu ikke havde overblinkket over omfanget af sammenstødet, om der var tilskadekomne ombord eller om skibet var synkende. Flere skibe i området deltog i redningsarbejdet sammen med den hollandske kystvagt, der assisterede med både en hellikopter og et fly.
Det blev vurderet at tankskibet var i stand til at fortsætte rejsen alene, til den britiske havneby Portbury nær Bristol. Kutteren Margriet derimod, blev under kyndig vejledning, bugseret til Ijmuiden. Først med redningsbåden Kitty Rose Man Nepveu af Scheveningen, og senere med redningsbåden Koos van Messel fra Ijmuiden.
Kraftige materielle skader på den hollandske trawler
Sporene efter kollisionen var tydelige. Styrehuset var presset voldsomt ind og vinduerne i bagbords side var alle slået itue. En mast til portalkranen var bøjet og der var en del skader på udstyret ombord. En dieseltank under vandlinien, var sprunget læk under kollisionen og havde efterlandt en ikke ubetydeligt hul i siden, hvorfra størstedelen af brændstoffet havde fundet vej ud i havet. Myndighederne havde dog hurtigt fået stoppet dette hul og der var ligeledes lagt spærring ud rundt om skibet, så yderligere forurening kunne stoppes.
Der skal holdes søforklaring senere, hvor man regner med at komme sagens opklaring nærmere. Foreløbige meldinger, tyder dog på at trawleren havde fisket på tidspunktet for sammenstødet og det hollandske politi, er da også talstærkt mødt op.