Norske forskere har med støtte fra norske SINTEF, det norske Havforskningsinstitut og Norges Miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) samlet en betydelig ekspertise indenfor makroalger og tang. De tre institutioners forskere arbejder nu sammen om at etablere et større tang-initiativ. Målet er at skabe job og omsætning i hele værdikæden, lige fra dyrkning af tang, til høsten og videre til produktudvikling og den endelige forarbejdning.
Fantasien sætter som bekendt ingen grænser, men forestil dig, at der fandtes et produkt,
der kunne erstatte:
- plast i emballage
- fossile brændstoffer i brændstof
- soja i husdyrfoder
- krydre mad med spændende og nærmest eksotiske smagsstoffer
- og erstatte andre vigtige næringsstoffer
Dette produkt kunne samtidig:
- produceres næsten uden aktiv og udefrakommende faktorer og emissioner
- det kan også binde store mængder Co2
Og – jo, sådan et produkt findes allerede. Det kaldes tang, som har gode og naturlige vækstbetingelser langs de norske kyster.
Et Øko-løft med nye projekter og investeringer ovenpå Corona
Corona-krisen har sat hele det norske samfund på standby og nu er tiden inde, til nye projekter og investeringer, der kan hjælpe med at løfte erhvervssektoren.
Langs den norske kyst ligger tang-skove, der i areal samlet svarer til hele Norges dyrkede landbrugsjorde. Af en samlet biomasse på anslået mellem 50 til 60 millioner tons, høster nordmændene årligt ca. 150.000 tons, mest til produktion af alginat. (Alginat er en alginsyre organisk kemisk forbindelse som findes i brune alger). En resource som hvis nordmændene genindfører tidligere tangområder, sandsynligvis kan høste endnu mere og endnu bedre.
Men Tangskovene er et yderst og meget vigtigt økosystem for både havets fisk og skaldyr, og det tager mange år, før den kommer sig efter en høst. Derfor skal denne resource omgås med omtanke.
Mulighederne ligger i voksende tang
Det store uafhængige forskningsinstitut SINTEF har beregnet, at der i en vækstperiode på 9 måneder kan produceres 7.500 tons tang pr. kvadratkilometer, kystnært. I områder med høj produktivitet er tallet 20.000 tons pr. Kvadratkilometer. Norge kan således producere op til 40 millioner tons tang hvert år – og samtidig udvinde omkring 5 millioner tons Co2.
I dag dyrker Norge tang i små og mindre mængder, hvor det meste går direkte til konsum. Potentialet vil være langt større, hvis det indgik i foderblandinger til fisk og husdyr. Tang som dyrefoder er der en lang tradition for i Norge, og NMBU startede sin forskning af tang for mere end 100 år siden. I dag ved vi, at tang, efter en ordentlig forarbejdning, kan erstatte importerede soja og fiskemel som proteinkilde i dyrefoder.
Eksperimenter har vist, at både lam og mælkegeder elsker at spise foder tilsat tang. Hos gederne gav det øget mælkeydelse, og lammekødet blev en anelse mørkere og fik ved samme lejlighed en helt unik smag. Hvilket til dels skyldes tjæreindholdet af fenoler og antioxidanter. Både mælk og kød modtog også mere jod, som er et godt bidrag til at modvirke fraværet af jod i den nordiske kost. Ligeledes har man fundet, at kvæg udsender mindre af drivhusgas-metan, når de fodes med fiskemel fra tang. Både NMBU (Norges Miljø- og biovidenskabelige universitet) og HI (Det norske Havforskningsinstitut) forsker i, hvorledes tang kan bruges i foder til opdrættet laks, og SINTEF har sammen med NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige univirsitet) og flere andre partnere, etableret en platform for yderligere forskning i raffineringen af tang.
Dette tværfagligt forum, kræver deltagelse både nationalt og internationalt, for på afgørende vis, at drage fordel af en kommende tangproduktion.
