Færøerne: Torsk fra Island og hellefisk fra færøske farvande
Der har i ugens løb været flere landinger i Tórshavn, hvor både islandske og færøske fiskepladser har leveret gode fangster til havnen.
Der har i ugens løb været flere landinger i Tórshavn, hvor både islandske og færøske fiskepladser har leveret gode fangster til havnen.
Den grønlandske fabrikstrawler Polar Princess har i denne uge landet en last på godt 400 tons torsk i Kollefjord på Færøerne.
Den færøske havn i Leirvík bekræfter sin rolle som aktiv fiskerihavn, hvor mindre trawlere fortsat leverer gode fangster og hurtigt vender tilbage til fiskeriet. Havnen er én af de centrale fiskerihavne på Færøerne, hvor især mindre og mellemstore fartøjer spiller en vigtig rolle i det daglige fiskeri. Havnen fungerer som et effektivt landingssted for kystnært og regionalt fiskeri.
Flere færøske fryselineskibe har i løbet af ugen landet gode fangster efter omkring en måneds fiskeri i Nordatlanten. Fangsterne består hovedsageligt af torsk og kuller, og meldingerne fra skibene er, at fiskeriet generelt har været tilfredsstillende.
Denne påstand kunne man blandt andet læse på Altingets debatsider i december, da to lystfiskere skrev, at danske forældre er udfordrede. Med en påstand om, at det svært at få børn og unge væk fra skærmen, når alternativer som lystfiskeri for unge, nærmest er umuligt. Særligt efter fiskebestandene i havet omkring Danmark over de seneste mange år er faldet og man med de seneste myndigsheds-anbefalinger, som lystfisker ikke må fiske en eneste torsk i Østersøen længere.
En færøske trawler har netop afsluttet årets kvoter og lander både konsum og industriprodukter – 450 tons torskefilet, 100 tons rødfisk samt fiskemel og fiskeolie.
Fiskerierhvervet føler sig gjort til syndebuk, mens andre væsentlige påvirkninger af havmiljøet får langt mindre opmærksomhed. Danmarks Naturfredningsforening (DN) bruger i disse måneder markante budskaber i deres kampagner, hvor særligt torskens forsvinden fra danske farvande fremhæves som et resultat af overfiskeri. Det budskab møder voksende kritik fra dele af fiskerierhvervet, forskere og aktører, der peger på, at billedet er langt mere komplekst, end DN giver indtryk af.
Det er svære kvoteforhandlinger der skal gennemføres, med pres på både ålen og torsken, samt nye aftaler med tredjelande.
EU, Norge og Storbritannien indgår aftale, der både skal styrke torskebestanden og sikre fortsat fiskeri i Nordsøen og Skagerrak
Godt 300 fiskemærker er blevet afleveret til Havstovan. Det giver os vigtig og værdifuld viden, fortæller fiskeribiologen.