Norwegian Seafood Research Fund (FHF) sender nu en invitation samt en check på fem mio kroner, ud til de ansøgere, der kan udvikle en teknologi, der kan mindske plastaffaldet fra fiske-net. Plastmaterialer udgør en central del af næsten alle fiskeredskaber, og når disse slides, bidrager det til spredningen af plastik og mikro-plast i havmiljøet.
En knapt 3 år gammel undersøgelse foretaget af Verdensnatur-fonden WWF, viste at de danske strande, tilbage i 2019, ved første øjekast så rigtig pæne og rene ud,« men WWF’s undersøgelse viste også noget helt andet. Nemlig store mængder affald, hvoraf plastik var klart overrepræsenteret.
Der blev kun fundet fire stykker mikroplast, da et større antal spættet sæl, gråsæl og marsvin for nylig fik maverne undersøgt. Screeningsundersøgelsen blev udført for Miljøstyrelsen af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet).
En ny ph.d. afhandling sætter netop fokus på mikroplast-affald i Verdens Havene. Hidtil har man troet, at nogle af de mindste organismer i vores marine økosystem indtager mikroplast som føde, men den nye afhandling afvises dette, i modsætning til det man i videnskabens verden ellers har gået rundt og troet.
For at nå dertil har FN-landene i dag vedtaget, at der skal laves en bindende global aftale om at bekæmpe plastikforurening. En aftale, som Danmark sammen med EU og de nordiske lande har skubbet på for længe.
Sagen om de i millioner af dæk, der årligt slides på vejene og som man i dag ved, afgiver små mikroskopiske gummistykker til havmiljøet, er velkendt.
En norsk undersøgelse slår fast, at mikroplast-problemet er kæmpestort, når der hvert år i gennemsnit slides næsten to kilo mikroplast af hvert bildæk - dæk-slid der for den altovervejende del, ender i vores vandmiljø.
Derfor intensiveres kampen nu mod spøgelses-net, med et nyt digitalt værktøj, som Limfjords-rådet nu opfordre fjordens brugere til at benytte og indrapportere positionerne med, når der mistes eller tabes forskellige redskaber. På den måde bliver de langt lettere at finde og dermed fjerne til gavn for både havmiljøet og dyrelivet i fjorden.
Der er stort set samme mængde mikroskopiske plastikstykker i havet ved Vestgrønland som i Atlanterhavet, viser ny kortlægning af DTUs forskere.
De meget små plastpartikler, som overvejende stammer fra slid af bildæk og bremseskiver hvirvles op, tages af vinden og svæver rundt, hvorved naturen forurenes af disse mikroskopiske partikler, der efterhånden findes overalt.