Havet dækker over 70 procent af Jordens overflade og gemmer på mange mysterier. Men hvad bør vi egentlig vide om det store blå dyb?
Forskning.no har spurgt nogle norske forskere, hvad de syntes:
- Verdens længste bjergkæde ligger under vand
Du kender måske Himalaya og Andesbjergene – men verdens længste bjergkæde er faktisk skjult under havoverfladen. Det er den Midtatlantiske Ryg, som strækker sig hele 16.000 kilometer gennem Atlanterhavet »Mange ved slet ikke, at der findes et kæmpe netværk af undersøiske bjergkæder under havet,« siger havforsker Kyrre Heldal Kartveit. - Liv i havet uden sollys
Langt nede i mørket, hvor solens stråler aldrig når ned, findes der stadig liv. Her overlever mikroorganismer ved hjælp af kemiske reaktioner fra varme kilder på havbunden – helt uden fotosynte. »Det skaber helt særlige økosystemer, der næsten virker som science fiction,« siger Kartveit. - Havstrømme holder klodens klima i balance
Havet er afgørende for liv på Jorden. Ifølge havforsker Elisabeth Helene Juliussen sørger havstrømmene for at transportere varme og næringsstoffer rundt i verdenshavene – og det har enorm betydning for både klima og biodiversitet. »Havet producerer halvdelen af det ilt, vi indånder, og opfanger omkring 95 procent af den globale opvarmning,« fortæller hun. - Havvand fryser ved minusgrader
Vidste du, at havvand kan blive helt ned til -2 grader uden at fryse? Det skyldes saltindholdet. »Mange tror, at alle søer og have har fire grader på bunden, fordi det er, hvad man lærte i skolen. Men det gælder kun ferskvand,« forklarer havforsker Mari Myksvoll. - Tidevand: Fra rummet til kysten
I nogle dele af verden, som Fundybugten i Canada, kan forskellen mellem høj- og lavvande være over 20 meter. »Det er månen, der skaber tidevandet gennem sin tyngdekraft,« siger havforsker Monica Solberg. Jordens rotation gør, at højvandet bevæger sig rundt om planeten i et fast mønster. - De fleste dyr på Jorden lever i havet
»Havet dækker ikke bare det meste af Jorden – det rummmer også over 90 % af alt dyreliv,« siger forsker Côme Denechaud. Havet producerer desuden over halvdelen af Jordens ilt og er hjem for nogle af de mest komplekse økosystemer, vi kender. »Det burde egentlig være planeten Hav og ikke planeten Jorden,« siger han med et smil. - Beskyttede havområder virker
Ifølge forsker Johanna Bjånes Marcussen er det helt afgørende at beskytte store dele af havet mod menneskelig indgriben. »Strengt beskyttede områder øger biodiversiteten, beskytter truede arter og hjælper os med at forstå, hvordan naturen fungerer uden menneskelig påvirkning,« forklarer hun.
Havet er langt mere end blot et smukt landskab. Det er en livgivende, kompleks og stadig gådefuld del af vores planet, som forskerne stadig kun er ved at lære at forstå. Og som vi alle bør lære lidt mere om.
