Vi taler om kameraovervågning, som danske fiskere nu er tvangsindlagt til at tage ombord i jomfruhummer-fiskeriet i Kattegat.
Men er det nu rigtigt, at svenske og tyske samt nu også spanske myndigheder overvejer at indføre kameraovervågning i deres fiskeri. Under alle omstændigheder, så var det netop dét vores fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har forklaret også ligger bag hans beslutning om den elektroniske monitorering af fiskeriet i Kattegat.
Men den socialdemokratiske fiskeriminister mangler bevis for sin påstand, siger det konservative medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss. I Nordjyske er hun ude i fiskernes ærinde og stiller direkte spørgsmålstegn ved rigtigheden af denne oplysning.
Som hun selv siger til avisen Nordjyske.dk, så ved vi jo ikke ret beset, hvad der egentligt bliver sagt ministrene imellem, under de mange møder der afholdes i EU. Udfra referater fra de forskellige møder i EU, kommer sådanne udtalelser sjældent med og de er ofte istedet skrevet i nærmest anonymiserede sætninger.
»Derfor ved vi faktisk ikke, om det er rigtigt, når fiskeriminister Rasmus Prehn (S) siger, at »Tyskland og Sverige er på vej og Spanien har det flere steder«, med kameraovervågning, siger Pernille Weiss (C) MEP.
Selvfølgelig skal EU’s ministre kunne mødes og udveksle meninger og tale sammen for at drøfte de mange udfordringer der ligger, så man kan fremme samarbejdet og derefter løfte med løsninger i fællesskab. Det almindelig sund fornuft, og er én af de grundlæggende værdier i EU’s indre marked. Men det er ikke i orden at referere til, hvad nogen måske har sagt på et lukket møde, at de måske regner med at gøre. Det er noget roderi i et demokrati.
Pernille Weiss siger videre til avisen, at hun ikke har kunnet få bekræftet, at Rasmus Prehn (S) har ret. »Jo – Sverige har en frivillig ordning – som ikke fungerer. Og at der måske findes nogle steder i Spanien, kan vi jo ikke bruge til noget, når det ikke kan bekræftes, og vilkårene ikke er kendte,« siger det konservative MEP medlem.
Spørgsmålet er derfor, understreger hun, om de spanske, tyske og svenske (ubekræftede) kameraovervågninger er sammenlignelige med den tvangs-overvågningen af de danske hummerfiskere i Kattegat, der nu rammes?
Lige konkurrencevilkår og retsbevidstheden skal respekteres
Det næste kan næsten ikke siges tydeligere, som Weiss gør overfor Nordjyske.dk. »Det tyder på, at den danske socialdemokratiske regering med sin tvungne kameraovervågning af fiskeriet i Kattegat går langt. Meget længere end noget andet land i EU. Også længere end Europa-Parlamentet heldigvis blev enige om sidste sommer. Det burde ikke være muligt, hvis princippet om lige konkurrencevilkår skal gælde, og hvis grundlæggende retsbevidsthed skal respekteres. Og det skal det!
Du kan læse hele det interessante interview med Pernille Weiss (C) her på Nordjyske.dk