Den svenske fiskeskipper Björn Ulups med sit fiskefartøj SIN 77 »Melin« fra Sirishamn i Sverige, mener at Stockholms Universitet, løgnagtigt forsøger at tilpasse virkeligheden omkring de små pattedyr i Østersøen, på bekostning af det kommercielle fiskeri i området.
Disse universitetsfolk forvrænger billedet af, at sælen vitterligt er en trussel mod alle fisk i den svenske del af Østersøen.
Fiskeskipperen Björn Ulups tog straks kontakt med Universitet, da man havde offentliggjort denne rapport, der helt bevist nævner Østersø-fiskerne, som hovedårsagen til hvorfor forholdene i Østersøen er så dårlige. Det er trawlernes skyld og ikke de ekstreme miljøforhold og store forurening af havet samt sælernes parasitspredende aktiviteter, der har skylden. Nej – det var trawlernes skyld alene.
Men selv om Universitetsfolkene bag undersøgelsen blev konfronteret med det usaglige i rapporten, så fastholdt de stadig deres usande påstande samt løgnagtigheder.
Men hvorfor lægge skylden på fiskerne
I slutningen af 2018 var der en Universitets-undersøgelse fra dem, som viste at trawl var den helt store trussel mod torsken i Østersøen og efter en opringning direkte til dem fra fiskeskipperen fra Sirishamn, der gerne ville høre hvordan de kom frem til den konklusion. Så viste det sig efterfølgende, at Universitet brugte gamle undersøgelser og tal fra 2010 i Østersøen, for at få deres undersøgelse til at passe ind i deres virkelighed. På det tidspunkt, for mere end 11 år siden, viste man knapt nok, hvordan en sæl så ud på disse kanter og endnu mindre hvad en sæl-/lever-orm var for noget. Men i dette krydsfelt af gamle data i fiskeriet til trawlfiskeriet, fik de VUPTI med et slag en plausibel forklaring på, at det måtte være fiskerne og deres trawl, der fik torsken til at forsvinde.
Undersøgelsen fra Stockholms Universitet frigav de i slutningen af 2018, hvor de brugte »Save the Baltic Cod & Baltic 2020 til at skyde de svenske trawlere/professionelle fiskere ned, hvilket i høj grad gav deres lobbyister og sammenrand af grønne støvler, argumenter til deres fortsatte løgnagtigheder omkring svensk fiskeri.
Listen over disse uretfærdigheder mod det svenske erhvervsfiskeri er længere end lang, når man opsummerer hvorledes der manipuleres og forvrænges et billedet af svenske trawl-fiskere, der bevist gøres til syndere og istedet fuldstændigt friholder alle andre årsager til torskens forsvinden fra Østersøen.
- For det første: Stockholms Universitet har kun beregnet hvilken skade sælen laver langt ude i havet (næsten ingen skader), og slet intet om hvilken skade sælen laver langs de svenske kyster, hvor sælen iøvrigt opholder sig mest og derfor også gør størst skade.
- For det andet: Har de slet ikke medtaget hvilke skader sælen laver / lavede i hele den vestlige Østersø – de har helt fjernet den vestlige Østersø fra undersøgelsen.
- For det trejde: De vurderer at sælen kun spiser omkring 20 procent torsk og kun små torsk og sandheden er at sælen spiser omkring 83 procent torsk og næsten kun store torsk. Det kan du læse mere om i den nye undersøgelse som der henvises til herunder.)
- For det fjerde: De har kun regnet med én art nemlig grå-sælen og ikke hvilken skade alle sæler gør tilsammen. De har sat truslen fra kun én art af sælen, op mod alle erhvervsfiskere, der både fisker med garn, kroge, trawl, spinnere m.m. for netop at vise og understrege, at fiskeriet er den helt stor trussel mod fiskene i Østersøen.
- For det femte: De har ikke medtaget hvor meget torsk leverormen / sæl-ormen dræber, hvilket er et meget større antal end hvad de formentlig spiser (Ny dansk undersøgelse viser at al torsk i Østersøen er fyldt med lever-orm, hvilket medfører leversvigt og dermed død for torsken – Undersøgelsen viste at der var omkring 80 lever-orm i gennemsnit pr. torsk)
- For det sjette: De har slet ikke talt hvor meget pighvar, rødspætte, ål, fladfisk, laks, lakseørred, gedde, sandart og anden hvidfisk sælen spiser – De har kun talt torsken med.
Partsindlæg Björn Ulups