Svensk rapport om »fiske-kamera« og den danske situation

Den svenske Havs och Vattenmyndigheten har efter anmodning fra den svenske regering fremlagt forslag til forsøg med kameraovervågning i svensk fiskeri. Forslaget behandles i den svenske regering her i foråret.

Fartøjerne udvælges fra de fiskerier, hvor der er indikationer på, at discard-forbuddet ikke efterleves.

Det drejer sig om

1. Bundtrawlfiskeri efter fisk og dybvandshummer
2. Bundtrawlfiskeri efter rejer
3. Pelagisk fiskeri med trawl

Det forventes, at der over er 3-årig periode deltager 5 fartøjer fra hvert segment, altså i alt 15 fartøjer. Forsøget vil som udgangspunkt bygge på frivillighed med indbyggede incitamenter. Bliver det ikke en mulighed, vil den svenske regering overveje at gøre det lovpligtigt.

Forsøget skal også belyse hvorledes kameraovervågning kan forbedre dataindsamlingen til den biologiske rådgivning.

Rapporten er udarbejdet efter høring af en række interessenter, hvor høringssvaret fra MSC nok kan have interesse i forhold til den danske debat om kamera og fiskeriets bæredygtighed.

MSC skriver bl.a.:

De mangler, der er påvist i de eksisterende kontrolmetoder i EU-landene i forbindelse med indførelsen af Landingsforpligtelsen giver udfordringer for MSC-certificeret fisk i mange dele af Europa. Hvis ikke kontrolsystemet forbedres, kan eksisterende certificeringer blive trukket tilbage. Forsøg med kamera-overvågning kan være en måde for svensk MSC-certificeret fisk at sikre den nødvendige dokumentation for overholdelse af landings-forpligtelsen.

Rapporten kan læses her.

Mogens Schou der har en mastergrad i Økonomi, sociologi og organisation samt er én af folkene bag det nuværende fiskekvotesystem i Danmark, tog initiativ til de første forsøg med kameradokumentation i EU tilbage i 2008, og havde dengang ansvar for de danske forsøg frem til 2013.

FiskerForum.dk har som led i debatten, om elektronisk monitorering i fiskeriet, spurgt om Mogens Schou’s personlige mening og bemærkninger til den aktuelle debat om Fiskeriministerens beslutning om anvendelse af kamera i Kattegat.

Til dette svarer Mogens Schou blandt andet; »Kameradokumentation er en positiv mulighed for de danske fiskere, der ønsker at fiske på lige vilkår og ønsker at give kunderne, især detailhandels-kæderne, indsigt i hvordan fiskeriet udnytter mulighederne,« understreger Mogens Schou og fortsætter »Jeg kan se, at nogle kan føle sig provokeret af det synspunkt, men læs nu argumentationen. Først om den generelle anvendelse af (A) kamera og derefter om (B) Kattegat.«

(A) Kamera
Udgangspunktet for kameraforsøgene fra 2008 og frem var ønsket om at ændre landingskvoterne til fangstkvoter, fjerne havdage og give fiskerne frit redskabsvalg. Før reformen af fiskeri-politikken blev TAC og kvoter fastsat på grundlag af den biologiske rådgivning med et fradrag af det beregnede udsmid.

Det kunne variere en del, men lå ofte omkring 25%. Forslaget om fangstkvoterne skulle sikre højere TAC/kvoter, at alle afregnede de rigtige mængder, og at man ikke skulle »tjene« på high-grading.

De danske forsøg viste, at der var noget at hente

Her  ses andelen af størrelse 5 (rød) og 4 (gul), der blev landet af fartøjer med kamera (c) og fartøjer uden kamera (d).
Bemærke, at high-grading var forbudt allerede dengang, og at lovligt udsmid af undermålere ikke er medregnet.

Situationen i dag er, at fradraget i TAC for beregnet udsmid er fjernet, men at uafregnet udsmid i varierende form er fortsat. Udsmidet er både dokumenteret og også erkendt af fiskere, der ikke bevæger sig i rampelyset.

Udsmid er en trussel mod dansk fiskeri

• For det første bliver der ofte fisket mere end de fastlagte TAC’er, og de er i forvejen sat højere end rådgivningen anbefaler. Det holder jo ikke.
• For det andet belønner det de fiskere, der smider mest ud. I et dansk kvoteperspektiv betyder det, at de fiskere, der udsmider de små fisk kan betale mest for at købe og lease kvoter. Det holder ikke.
• For det tredje risikerer udviklingen at underminere markedet, således som MSC har peget på. Det holder jo heller ikke.
• Hertil kommer, at vi har brug for at få alle råvarer i land. Kvotesvingninger og Brexit betyder, at alle råvarer bør udnyttes.

Kameradokumentation er det eneste, der kan sikre mod disse trusler.
Mogens Schou’s opfattelse er stadig, at fordelen er så klar, at man kunne indføre ordningen som et frivilligt tilbud. Det løb er imidlertid kørt nu. Europakommissionen har fremsat forslag om en obligatorisk ordning, og når et samlet Folketing bakker op om fiskeriministerens kameraløsning i Kattegat, så er det fordi, sagen er »modnet« i en større samfundsmæssig sammenhæng.

Danmarks Fiskeriforening (DFPO) havde før fiskerireformen en konstruktiv indstilling til kameradokumentation. Som Mogens Schou kommenterer på her nedenfor:

»Hvis der skal gennemføres fuldt dokumenteret fiskeri skal følgende opfyldes:«

1. Indsatsregulering skal fjernes. Her sætter jeg et »flueben.« Havdagene er fjernet og kapacitetsloftet bør også forsvinde.
2. Opbevaring af data hos fisker, pulje eller PO. Jeg er enig, men der er jo ikke nogle data, når ordningen ikke kører.
3. Fuld kvoteforhøjelse med »discard-andelen«. Det er nu indført i Grundforordningens artikel 16.
4. År til år fleksibilitet for alle kvoterede arter. Det er gennemført
5. Fjernelse af tekniske bevaringsforanstaltninger. Den nye forordning er væsentligt forenklet, men det kan gøres bedre
6. Fjernelse af store dele af kontrolreglerne. Her er der ikke sket meget, men bolden kan spilles i forbindelse med revisionen af kontrolforordningen.

Det er vel en succeshistorie?
I hvert fald på den vægtskål, hvor EU skulle levere. Kamera eller ophør af udsmid er der ikke leveret på. Mogens Schou tror ikke, den ubalance er holdbar.

I stedet for at gå imod Regeringen og et samlet Folketing mener Mogens Schou, at dansk fiskeri stiller sig bedst ved at gå ind i debatten ud fra en erkendelse af, at kravet om at dokumentere hvad man fanger, ikke er hverken irrelevant eller urimeligt.

Til gengæld bør fiskeriet ikke være tilbageholdende med krav om, at politikerne forbedrer rammevilkårene. Her nævner Mogens Schou to ting.

• Den biologiske rådgivning skal forbedres, først og fremmest ved at det ikke skal tage måneder og år før indsamlede data omsættes til konkret rådgivning. Choke species problemet kræver præcis rådgivning og gamle tal dur ikke i en »klimaforandringstid«.
• Et andet problem, der skal løses er MSY reglen. Den bygger på utilstrækkelig modelvidenskab og uheldige »grønne« ambitioner. MSY bør gøres langt mere fleksibel ved næste reform i 2022.

(B) Kattegat
Mogens Schou mener at Fiskeriministerens løsning for Kattegat viser en erhvervslydhør minister, der har fået så meget ud af en umulig situation, som fiskeriet kunne håbe på.

• ICES anbefalede ud fra et forsigtighedshensyn en lukning af torskefiskeriet i Kattegat.
• Ydermere peger ICES på at bestanden er historisk lav
• at fiskeritrykket er steget siden 2015
• og at problemet med u-rapporterede fangster er fortsat.

Truslen er til at få øje på – ikke kun for torskefiskeriet
ICES peger på, at fangsterne af torsk hovedsagelig tages som bifangst i hummerfiskeriet. En 0-kvote for torsk ville med det gældende discardforbud i realiteten lukke store dele af hummerfiskeriet. Det kan kun være i dansk fiskeris egen interesse at få styr på torskebestanden i Kattegat, og det første skridt hertil er at dokumentere hvad der bliver fanget.

»Den mulighed er skabt nu, med løsningen om en begrænset fangstkvote kombineret med en dokumentation af hvad der rent faktisk bliver fanget,« Siger Mogens Schou

DFPO rejser en relevant kritik af, at der ikke er »fælles spilleregler«. Hvis man kunne være enig i behovet for dokumentation, er det oplagte næste skridt at få skabt tilslutning fra alle nationer, der fisker i Kattegat.