Svensk myndighedsforslag om fleksibelt fordelingssystem for fiskerne

Svensk myndighedsforslag om fleksibelt fordelingssystem for fiskerne

De svenske »Havs- och Vattenmyndigheter« (HAV) foreslår nu et nyt system til fordeling af fiskeriet, herunder for torskefiskeriet i Østersøen og fiskeriet efter hvidfisk, hummer og rejer i Nordsøen.

Hensigten med forslaget er blandt andet at mindske og reducere udsmid samt undgå kollektivt fiskestop. Samtidig vil erhvervsfiskerne bedre være i stand til at planlægge deres aktiviteter, samt give dem en større fleksibilitet i forhold til tidligere.

I dag fordeles fiskeriet kollektivt gennem uge- og månedsrationer for flere arter i Nordsøen. Men også for torsk fanget med specielt indrettet redskaber samt fiskeri efter jomfruhummer med bundtrawl forsynet med sorteringsrist, er begrænset gennem det såkaldte effortsytem.

Det svenske HAV vil indføre et system med individuelle årlige fiskemuligheder, indenfor det så kaldte demersale fiskeri (skaldyr og bundlevende fisk) i Østersøen og Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat. HAV foreslår at den enkelte fisker også skal være i stand til at overføre disse muligheder til andre fiskere i løbet af året. Fordelingen skal ske på baggrund af fiskernes fangster mellem 2011 og 2014.

Ændringerne til, fiskerimuligheder på årsbasis frem for de hidtidige korte perioder, giver den enkelte fisker bedre mulighed for at planlægger og tilpasse fangstmetoder til de nye krav, pointerer lederen for HAV Ingemar Berglund.

EU indførte 1. januar 2015 regler for landingsforpligtelse, for at minimere udsmid og uønskede fangster samt fremskynde udviklingen af mere selektivt fiskeri. Den svenske regering har i den forbindelse afsat midler af til udvikling af mere selektive redskaber, for at lette gennemførelsen af forpligtelsen. Flere projekter har allerede modtaget støtte fra staten.

Tidligere skulle de svenske fiskere, genudsætte fiskearter hvis de var under mindstemålet. Specielt for arter som torsk og hvilling i Skagerrak og Kattegat har dette tidligere været et stort problem. Landingsforpligtelsen betyder blandt andet, at alle fangster af kvoterede arter skal registreres, landes og modregnes kvoterne, uanset størrlse. Denne gradvise indførelse af reglerne for arter og fisk skal være fuldt implementeret senest i 2019.

En af de store udfordringer i landingsforpligtelsen er de såkaldte begrænsede arter. Det er arter som fanges i flere forskellige redskaber og hvis nationale kvote er så lille, at risikoen for at blive opbrugt inden udgangen af året, som for torsk i Skagerrak, er stor.

Hvis den nationale kvote for en begrænsede art som torsk i Skagerrak, løber ud inden udgangen af året, kan det medføre forbud af nogle redskaber, for at hindre overfiskning af en bestemt art. Problemet her er, at man mange gange bruger samme slags redskaber til at fiske eksempelvis krebs, som også skal stoppes, selvom kvoten derved ikke udnyttes fuldt.

De svenske myndigheder, ønsker at undgå sådanne kollektive redskabsstop, der skader det individuelle fiskeri. Øget individuelt ansvar, mener de svenske myndigheder, vil være med til at give den enkelte fisker bedre mulighed for at efterleve de nye regler med landingsforpligtelsen.

De arter der er foreslået at komme ind under det nye system, er torsk i Østersøen, Hummer, rejer, kuller, torsk, gråsej, hvilling og rødspætte i Nordsøen.

I alt berøres 240 skibe af forslaget om de individuelle årlige fiskerimuligheder, som foreslået af de svenske myndigheder. Det omfatter alle trawlere i Østersøen og i Nordsøen samt skibe der tidligere var omfattet af efforsystement og burfiskeriet. Derimod indføres systemet med månedsrationer for kystfiskeriet samt garnfiskerne i Nordsøen. For de mindre kystfiskerier i Østersøen beholdes det gamle system af fiskerimuligheder.

I 2009 indførte man en ordning med mulighed for en permanent overdragelse af fiskerirettigheder i det såkaldte pelagiske fiskeri. Dvs. fiskeri efter sild, brisling og makrel. Det har medført flere køb og salg, med en efterfølgende halvering af flåden.

Det forslag som de svenske myndigheder nu lægger frem for fiskeriet efter skaldyr og bundfisk, omhandler kun overførelser i løbet af året. Dette bør ikke forveksles med den ordning i fiskeriet efter sild, brisling og markrel der blev indført for nogle år siden.

Myndighederne har også fremlagt et forslag, som skal modvirke en alt for stor koncentration, da det er vigtigt at have et system, der beskytter det mindre kystfiskeri.

Intentionen fra de svenske myndigheders side, er at indføre systemet allerede fra den 1. janaur 2017. Forslaget har været til høring ved fiskernes producent- og interesseorganisationer samt regionale og lokale myndigheder. Forslaget går nu ud i den brede høringsfase og svarene hertil bedes indsendt senest den 18. november 2016.

Se forslaget her