Biolog Louise Poulsen DTU Aqua fortæller, ”Det er første gang i Danmark, at man undersøger effekten af muslingebanker i den her skala, og resultaterne kan få betydning for fremtidens naturpleje i mange kystområder.”
Det to-årige BioRev – projekt startede i 2010. Formålet var at forbedre fiskebestanden i Nørre-fjord ved at genskabe områder med muslingebanker, såkaldte biogene rev.
Muslingebanker giver fisk og fiskeyngel får flere skjulesteder og dermed bedre fødemuligheder. Desuden filtrerer muslingerne vandet for planteplankton. Det kan skabe bedre betingelser for ålegræs og tang, som også er vigtige levesteder for fisk.
Der blev lagt muslinger ud på fjordbunden i 2010 og 2011 på et areal svarende til 30 fodboldbaner. De blev lagt oven på hamp sække med tomme muslingeskaller i, som de kan hæfte sig fast på. De mange søstjerner i Nørrefjord spiste dog de fleste af muslingerne i 2010, men de tomme skaller giver også fiskene bedre muligheder for føde og skjul.
Effekten af muslingebankerne er blevet undersøgt. Resultaterne viser, at der allerede efter et år er kommet flere fisk i områderne omkring bankerne. Forskerne forventer, at der på længere sigt også vil komme flere forskellige fiskearter.
Undersøgelser viser også, at ålegræsset er i fremgang. Det skyldes ikke muslingebankerne, men peger på, at fjordens tilstand er ved at blive bedre.
Fakta:
De blåmuslinger, som er lagt ud i Nørrefjord, er produceret i fjorden ud fra de muslingelarver, som findes naturligt i vandet. I foråret 2010 blev der hængt 5 kilometer netbånd ud i vandet, som muslingelarverne kunne sætte sig fast på. Da muslingerne havde vokset sig større (1-3 cm), blev de høstet og lagt ud på fjordbunden i toppe, som efterligner naturlige rev i fjorden.