Naturgenopretning i Nørrefjord

Naturgenopretning i Nørrefjord

DTU Aqua fortæller om naturgenopretningen af Nørrefjord ved åben havn på Falsled Havn torsdag den 26. april 2012 kl. 13-17.
Flere fisk i fjorden.
Det er kort fortalt målet for det naturgenopretningsprojekt, som DTU Aqua har gennemført i Nørrefjord i Helnæsbugten ved Sydvestfyn i samarbejde med Faaborg Amatørfiskerforening, Syddansk Universitet og virksomheden Nordshell.

Ved havnedagen på Falsled Havn torsdag den 26. april 2012 fortæller medarbejdere fra DTU Aqua om de undersøgelser, der er blevet lavet af fiskelivet og bundforholdene i Nørrefjord, og om resultaterne af naturgenopretningsprojektet. Der bliver også vist undervandsvideoer fra fjorden.

Desuden er der smagsprøver og aktiviteter for børnene, som blandt andet kan se og røre ved fisk og andre organismer fra Nørrefjord.