Det som mange fiskere og fiskeriets organisationer igennem længere tid har forudsagt, ser nu desværre ud til at blive til nedslående virkelighed, når Bornholm Fisk lukker afdelingen i Nexø og OV. Jørgensen – Hundested Fiske-export tilsvarende lukker afdelingen i Gedser.
Det skriver Fiskeritiende.dk
Fiskerne råbte allerede tilbage i november måned 2013 op om, at færre fisk til havnene ville få vidtgående konsekvenser – og akkurat som det skete på Bornholm for 9 år siden, hvor det blev offentliggjort at O.V. Jørgensen og A. Espersen, ikke længere vil afhente fisk i de Bornholmske havne, Listed, Aarsdale, Snogebæk, Svaneke og Hasle, så er dette nu også sket for havnene i Nexø og Gedser.
Dengang på Bornholm var der også mange personer der havde deres daglige udkomme i fiskeriet. I service-fagene, dagligvare-handlen, turist- og restaurationsbranchen m.fl. De kunne alle læse om sammenlægningen til Bornholms Fisk, og forstod også samtidig skriften på væggen. Når fiskerne ikke længere kan komme af med størstedelen af deres fangst til fiskemodtagelserne rundt i de forskellige havne, lukker dette fiskeri lige så stille ned eller flytter til andre steder. Og et fiskeri der går baglæns eller helt i stå, vil få vidtrækkende konsekvenser for disse havne.
Vi er ikke blevet klogere
Trods advarsler, så lukker de to modtagesteder ned, som følge af de store reduktioner af fiskekvoterne i Østersøen. Det er ikke længere økonomisk rentabelt at fortsætte med at modtage fisk i hverken Nexø eller Gedser.
Ole V. Jørgensen fortæller til Fiskeri Tidende, at firmaet tidligere på året, havde sendt et brev afsted til Fiskeriministeren Rasmus Prehn (S), med ønsket om holde afdelingerne kørende til der kom fisk i Østersøen igen. Men ministerens svar var en klar indikation af, at der ingen politisk vilje er til at holde modtage-stederne åbne i Østersøens fiskerihavne. Derfor har manden bag Bornholm Fisk A/S og A/S O.V. Jørgensen – Hundested Fiske-export, været nødt til at tage konsekvensen heraf og lukke afdelingerne.
Rasmus Prehn’s klare udmelding omkring Østersøen – han ser åbenbart hellere Østersøen som et kæmpe badekar for sæler og skarv, end behovet for hjælpe de betrængte havne og følgeindustrien omkring. Den grønne socialdemokratiske linje kvæler også liv her – forretningsliv..
Ingen friske fisk er desværre lig med en »død havn«, hvor fraværet af turister og besøgende vil være mærkbart. Fiskerne betaler ikke havneafgiften længere, ligesom de udebliver fra at købe service-ydelser af havnens virksomheder – omsætningen tager en negativ dyk og en helt forkert retning, hvor handlen tilsvarende falder i butikkerne og i restauranterne, til et niveau hvor, det måske kan få nogle til at lukke og slukke for sidste gang. En dødsspiral som kan være meget svær at bryde.
Til trods for nedlukningerne i Nexø og Gedser betyder det ikke et endegyldigt farvel til at komme af med sine fisk. Det bliver så ved Bornholm Fisk’s afdeling på Rønne Havn istedet. Her vil man blive betjent af én enkelt medarbejder, hvor en lastbil fortsat vil stå for afhentningen, losningen og distributionen af fisk på Øen.
Ligeledes vil man i Gedser fremover blive betjent af en lastbil til losning.
Situationen er uholdbar
AS OV. Jørgensen – Hundested Fiske-export vil fortsat have modtagesteder i Hundested, Bagenkop og Klintholm, skriver de videre, mens resten af de danske havne ved Østersøen fremover kun vil blive betjent med lastbiler.
Men allerede nu melder vognmanden Ole V. Jørgensen ud, at modtagestedet i Klintholm, der har eksisteret i 75 år, muligvis lever på lånt tid, da man afsøger alternative muligheder for anden brug af bygningen, da de knappe landinger af fisk, heller ikke her længere er rentabelt at bevare driften i havnen på Møn.
Når fiskeriet lukker trækker det flere med ned, med en negativ indflydelse på beskæftigelsen og på havnebyernes indtjening. Det er en hårfin balance for mange små kysthavne, der krampagtigt holder fast i fiskeriet til det sidste, for at få økonomien til at holde sammen, så livet og atmosfæren omkring en levende Havn kan bevares, så længe som muligt. Men trawlforbud og lukkeperioder i Østersøen samt de katastrofale kvotenedskæringer, har reduceret mængden af ilandbragt fisk, så det ikke længere kan betale sig at opretholde modtagestederne.