En fordel der omregnet beløber sig til langt mere end 100 mio Euro om året, svarende til 744 mio. Danske kroner.
Det skriver EUFA (European Fisheries Alliance) i en pressemeddelelse, at Storbritannien har haft betydelige fordele med tildeling af yderligere fiskekvoter, som briterne fik i forbindelse med den fælles Europæiske fiskeri-politik.
Det er selvfølgelig noget der skal tages med i beregningerne, når briterne forlader det europæiske fællesskab og man efterfølgende skal regne fordelingsnøglen ud igen.
Til dette siger EUFA-formand Gerard van Balsfoort, »Baseret på de detaljerede analyser og dataudtræk, som EUFA har fået udført, kan vi nu bevise, at Storbritannien, som en del af EU, har modtaget betydelige mængder kvote-fisk på en lang række arter.
Noget som EUFA har værdisat til over 100 mio. Euro årligt, i de seneste 10 år.
De to ekstra kvoter, som briterne blev indrømmet ved starten af indgåelse af den fælles europæiske fiskeriaftale i 1983, skete mere end ti år efter Storbritannien blev medlem af EU. Det blev beskrevet i Haag-præferencen og var en kompensation for flere juridiske tab. Storbritannien modtog denne kompensation af ekstra kvotefisk, da man nu var en del af EU og derfor kan disse selvfølgelig ikke tages med ud af fællesskabet igen.
Udgangspunktet i enhver forhandling mellem EU og UK skal derfor være uden disse britiske fordele / kvoter.
Gerard van Balsfoort tilføjede videre, »EUFA er overbevist om, at den nuværende tildeling af fiskerirettigheder baseret på traditionelle fiskemønstre, indskrevet i aftalen om gensidig adgang til hinandens fiskeriområder og markeder samt fælles bæredygtig forvaltning af de fælles fiske-bestande, skal opretholdes«.
Haag-præferencen fungerer løbende med en effektiv tildeling på 15,6% til de britiske fiskekvoter. Jurisdiktions-tabene udgør yderligere et plus på 26 procent af den britiske andel af fiskekvoterne. Begge præference-tildelinger der er ydet til Storbritannien, er blevet betalt af de andre medlemsstaters flåder.
- Den nuværende fordeling af fiskerimuligheder i EU afspejler en historisk praksis på de fælles fiskeriområder.
- Hver medlemsstat tildeles en andel af hver fiskebestand svarende til dens historiske fiske-aktivitet.
- Storbritannien har været en integreret del af opsætningen af dette system.
- Som en del af EU har Storbritannien fået mulighed for sammen med Irland at udløse en større andel i et nærmere antal fiskebestande.
Dette skyldes en politisk beslutning truffet af EU, bedre kendt som »Haag-præferencen«. I løbet af de sidste 10 år har dette resulteret i 15,6 procent større kvoter for Storbritannien af de pågældende fiskebestande.
Jurisdiktionstab:
– Det Forenede Kongerige blev på det tidspunkt også tildelt yderligere en kvoteandele på 26 procent i gennemsnit for 7 fiskebestande, der primært var vigtige for Storbritannien.
– Dette andet privilegium var knyttet til tab af fiskeriområder for den britiske flåde i tredjelands farvande i 1970’erne.